Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
13. december 2008 - 2:02

Anmeldelse: Guide til Imperiet

Man bliver skuffet hvis man tror, at Antonio Negris »Reflections on Empire« indeholder aktuelle refleksioner over Imperiet som teori og virkelighed.

Den er godt nok lige udkommet på engelsk, men den bygger på en forelæsningsrække, som Antonio Negri holdt i 2002. På italiensk hedder bogen »Guide« og udkom i 2003. Negri karakteriserer den som en samling ufærdige notesbøger, der er opstået i dialog med andre i bevægelsen og sammenligner den bl.a. med sin klassiske »Marx beyond Marx«.

Bogen indeholder en indledning og fem forelæsninger, der handler om historisk metode, social ontologi, politiske subjekter, produktion af subjektivitet og militant epistemologi. Dette skelet suppleres af et kritisk interview om »Empire« og en række supplerende tekster, hvoraf tre er skrevet sammen med Michael Hardt.

Indholdet kan ses som led i en refleksionsproces, der peger frem mod både »Multitude« fra 2004 og Michael Hardt og Antonio Negris kommende bog »Common Wealth«. Centrale begreber er således krig, demokrati, multituden og det fælles. Men bogen er udpræget filosofisk, eller mere præcist videnskabsteoretisk, idet omdrejningspunktet er emner som ontologi, epistemologi og metode. Disse emner er grundlæggende stof i videnskabsteori og indholdet kan ses som et radikalt perspektiv på videnskabsteoretiske spørgsmål.

Bogen er smukt skrevet på samme højakademiske måde som »Empire«, så hvis man har hang til den slags, er den en fornøjelse at læse. Men også dybt frustrerende. For hvad fanden betyder det? Store dele af bogen er så gådefuld, at man ikke kan gøre andet end at nyde flowet så længe det varer.

JPEG - 14.5 kb
Med bøgerne »Empire« og »Multitude« (skrevet sammen med Michael Hardt) bragte den italienske filosof Antonio Negri marxismen ind i postmoderniteten. Selvom stjernen er falmet en smule på det seneste, udgør han stadig et ikon for en ny generation af militante aktivister og intellektuelle.

Det er ikke kun skrivestilen der går igen fra »Empire«. Bogen er også tungt præget af hyperabstrakte spekulationer med pludselige, uudfoldede empiriske referencer til eksempelvis Seattle, Porto Alegre og Genova. Dette abstraktionsniveau er muligvis guf for filosoffer, men i mine øjne er der snarere tale om elitære tirader. Mit nye møde med stilen i »Empire« gav anledning til, at jeg igen glædede mig over, at »Miltitude« slet ikke i samme grad ikke er tynget af denne hyperakademiske stil. Antonio Negri og nok især Michael Hardt har lært noget af Naomi Klein. Jeg håber at »Common Wealth« bygger videre på de store fremskridt i »Multitude«.

Den korte indledning til forelæsningsrækken er dog en markant formidlingsmæssig undtagelse. Her serveres en koncis fremstilling af centrale begreber og teser i »Empire«. Negri påpeger, at der er to eller tre grundlæggende teser i »Empire«. Den første er, at der ikke er noget globalisering uden regulering. Denne tese er et opgør med den liberalistiske grundforestilling om, at globaliseringen præges af markedets usynlige hånd og så at sige finder sted uden menneskelig indgriben.

Anden tese er, at nationalstatens suverænitet er i krise. Negri understreger, at suveræniteten er under forandring og rykker væk fra nationalstaten, men at vi ikke ved hvor den er på vej hen. Derfor er den imperiale suverænitet placeret på et ’ikke-sted’. Noget helt nyt er undervejs. Grænser, hierarkier og opdelinger flyder ud, men nationalstaten er ikke forsvundet:

»Det handler altså ikke om, at nationalstaten er færdig, men om at vise hvordan den bliver omskabt når der sker en overførsel af nogle af dens fundamentale magtmidler (såsom magten til at gå i krig eller at trykke penge). Nationalstaten er heller ikke længere central hvad angår kultur, sprog og medier, da den vedvarende er gennemskåret af antagonistiske strømninger og af en mangfoldighed af sproglige og kulturelle indtryk, der fratager den muligheden for at hævde sig som hegemonisk og at udøve kontrol over den kulturelle proces.« (oversat fra side 4-5)

Den tredje grundlæggende tese angår det videnskabelige og politiske projekt i »Empire«. Dette indkredses ud fra en gennemgang af fire centrale positioner omkring globaliseringen og demokratiet: En pessimistisk og en optimistisk, der begge findes i både venstre- og højreorienterede versioner. Negri påpeger, at alle disse perspektiver indeholder værdifulde elementer, men at de samtidig betragter globaliseringen som en kendsgerning. Her over for står »Empire«, der også betragter globaliseringen som en igangværende dynamik, der er præget af konflikter og alternativer. Denne metode ligger i forlængelse af Marx, men bringer også Marx hinsides Marx i lyset af den aktuelle virkelighed:

»Den tredje tese indebærer, at disse fænomener tematiseres ud fra kapitalrelationen. Dette er den grundlæggende videnskabelige påstand i »Empire«. Her bevæger vi os naturligvis ad de stier Marx kortlagde. Selvfølgelig er denne Marx’ske strategi undergået nye og kreative eksperimenter i lyset af det særegne ved de situationer vi analyserer. Den klassekonflikt vi oplever, de oplevelser vi har med magten, de modstands- og flugtlinjer vi oplever, og selve de arbejdsprocesser der skaber os; alle disse er helt anderledes end det Marx oplevede. Tilbage står den helt grundlæggende kendsgerning, at det er kamp – det vil sige kapitalrelationens sociale udtryk – der konstituerer den politiske virkelighed« (oversat fra side 8-9).

Sammenfattende rummer Reflections on »Empire« vigtige præciseringer og mange guldkorn for folk med særlig interesse for Negri og Hardts arbejde, men fungerer ikke særlig godt som guide til Imperiet som teori og virkelighed. Jeg er i hvert fald ikke blevet mere afklaret omkring hvordan jeg skal orientere mig - hverken videnskabeligt eller politisk.

Så her er en alternativ guide: Læs »Multitude« (igen) eller vent på »Common Wealth« og indgå i mellemtiden i de sociale kampe.

Antonio Negri: Reflections on Empire. Polity Press, 2008. 202 sider.

Peter Nielsen er ph.d. og lektor i politisk økonomi på RUC.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce