Annonce

18. november 2008 - 13:20

Tjekkiske højreekstreme i voldsomme gadekampe

Brændende politibiler og kvæstede blandt både demonstranter og politifolk var resultatet af sammenstød mellem politi og højreekstremister i den tjekkiske by Litvinov, skriver det britiske nyhedsbureau BBC.

Her ville omkring 500 højreekstreme fra det tjekkiske Arbejder Parti marchere til en forstad, der primært bebos af romaer. Da tusind betjente med knipler, vandkanoner og tåregas ville forhindre dem i at nå frem til forstaden, svarede de højreekstreme igen med sten og molotov-cocktails, og kampene endte med mindst syv kvæstede på begge sider. 15 meldes anholdt.

Der bor flere hundrede tusinde romaer i Tjekkiet, de fleste i dyb fattigdom. Mange lever i afsondrede ghettoer og er ofte mål for højreekstreme angreb.

I midten af oktober marcherede de højreekstreme ligeledes gennem Litvinov. Dengang skete det angiveligt i protest mod, at en gruppe romaer havde angrebet et såkaldt »beskyttelseskorps« fra Arbejder Partiet.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce