Annonce

17. november 2008 - 14:01

Obama vil lukke Guantanamolejren

Den kommende amerikanske præsident Barack Obama har det første tv-interview efter præsidentvalget den 4. november 2008 lovet at lukke Guantanamo-lejren og stoppe tortur.

Barack Obama svarer i tv-interviewet, der blev givet til den amerikanske station CBSs program 60 Minutes lørdag den 15. november, på spørgsmål om især den nationale sikkerhed og økonomi.

Obama fastholdt i interviewet sine valgløfter om at lukke Guantanamolejren og »sikre at vi ikke udøver tortur«.

– Det vil være en integreret del af anstrengelserne for at genskabe Amerikas moralske omdømme i verden, sagde han.

På spørgsmålet om hans løfter om at trække de amerikanske tropper hjem fra Irak, at han umiddelbart efter sin indsættelse som præsident den 20. januar vil påbegynde »en plan for tilbagetrækning af vores tropper«

Tilbagetrækningen skal blandt andet bruges til at forstærke den militære indsats i Afghanistan, argumenterede han. Han sagde at topprioriteten ville være at knuse al-queda »en gang for alle«.

Ud over sikkerhedsspørgsmålene kredsede store dele af interviewet omkring den internationale økonomiske situation. Obama sagde, at USA stod over for »den største økonomiske udfordring i vore tid«.

Efter interviewet udtalte den kommende præsidents rådgivere ifølge BBC, at han støtte det internationale svar på finanskrisen, som G20-landene nåede frem til lørdag den 15. november.

JPEG - 23.8 kb
Forandring. Den kommende amerikanske præsident fastholder sine løfter om opgør med Bush-administrationens problematiske menneskeretspolitik.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce