Tirsdag den 4. november har Lund Kommune indsat politi mod besætterne af en villa i udkanten af universitetsbyen Lund i Sverige - og satte kort tid efter gang i en nedrivning af huset.
På den svenske hjemmeside Motkraft.net skriver besætterne, at de har »ført forhandlinger med kommunalpolitikerne, som nu har valgt at sætte voldforanstaltninger ind i stedet for dialog«.
Det besatte hus, der har taget navnet Smultronstället (Skovjordbærstedet), blev stormet af politiet kort efter klokken 11 og en time senere blev gravkøer sat ind til at rive huset ned.
Fem personer er ifølge Modkrafts oplysninger blevet anklaget for ulovlig indtrængen.
Besætterne fra Smultronstället opfordrer sympatisører til at møde frem ved huset på Kävlingevägen 51.
Klokken 12.30 var omkring 50 sympatisører samlet uden for huset og omkring 40 politibetjente. Der var også masser af presse.
Klokken 13 var hele villaen nedrevet.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96