Medlemmer: Kun fagpolitik i fagbevægelsen

Fagbevægelsen skal beskæftige sig med løn- og arbejdsvilkår og ikke al mulig anden politik. Det mener 59 procent af medlemmerne i LO, viser en ny undersøgelse udført af Zapera for Ugebrevet A4.

Af de 1.028 adspurgte mener således kun 33 procent at deres forbund også bør bruge energi på politiske spørgsmål.

Alligevel vil fagbevægelsen også fremover bruge energi på at påvirke politikerne, for ifølge formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, er der tæt forbindelse mellem medlemmernes hverdag, og hvad politikerne bestemmer på områder som uddannelse og transport.

Både Thorkild E. Jensen og Paw Jensen, der er selvstændig konsulent i faglig organisering og tidligere formand for 3F i Ringkøbing-Holmsland, tager dog undersøgelsens resultat til efterretning og erkender, at der er en »forståelseskløft« i forhold til fagbevægelsens lobbyisme.

Fagbevægelsen skal kun beskæftige sig med løn- og arbejdsvilkår, mener et flertal af LO’s medlemmer. Foto: Mark Knudsen/Monsun

– Det er uden tvivl svært for mange medlemmer at forstå, at det kan være nødvendigt for fagbevægelsen at arbejde med politikerne på Christiansborg. Derfor skal fagbevægelsen blive bedre til at forklare, hvorfor den kæmper for forskellige sager, siger Paw Jensen til Ugebrevet A4.

Advarer mod nepotisme

Og fagbevægelsen gør klogt i at fastholde fokus på andre politiske spørgsmål, mener professor ved CBS, Handelshøjskolen i København, Ove Kaj Pedersen, der forsker i fagbevægelsen. Han mener, at medlemmerne har en »meget traditionel opfattelse af, hvordan man skal drive fagforening«, og kalder det en myte, at der er en klar adskillelse mellem overenskomster og politik:

– Siden 1930’erne har der været over 40 politiske indgreb i faglige konflikter, og ved de seneste forhandlinger på det offentlige område var der flere forbund, der aktivt forsøgte at få politikerne til at blande sig. Der er stigende tendens til, at faglige spørgsmål om eksempelvis uddannelse væves sammen med tiltag på det politiske plan, professoren til A4.

Til gengæld advarer han mod »alt, hvad der kan have en snert af nepotisme«, og råder fagbevægelsen til at melde meget åbent ud om indsatsen på det politiske plan, og sørge for, »at der er kontrol med og gennemsigtighed i, hvad pengene til det politiske arbejde bliver brugt til«.

Klare i mælet

40 procent af de adspurgte i undersøgelsen er desuden enige i den kampagne, som HK i efteråret satte i værk med en erklæring om at ville »sende de gamle partipolitiske paroler og kæpheste på Arbejdermuseet«.

Ifølge forbundsformand i HK, Kim Simonsen, handler det dog ikke om at HK »skal blæses rundt af skiftende folkestemninger«, men:

– Før i tiden kunne man have et fast standpunkt i 10-15 år. I dag forandrer tingene sig hurtigere, og derfor skal man oftere revidere sine synspunkter, siger formanden til A4.

Og er der noget i hvert fald ungdommen kan lide, er det klare budskaber, mener arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der påpeger, at det derfor vil være en fejl, hvis fagbevægelsen »af opportunistiske årsager begynder at blæse på sit eget værdigrundlag«. Som eksempel peger han på den nuværende finanskrise:

– Hvorfor har fagbevægelsen været en bovlam krikke under finanskrisen, som har tydeliggjort skaderne af dereguleringen af markedet? Hvorfor har fagbevægelsen ikke påpeget skandalen i finanskrisen? Fagbevægelsen lider ikke af mangel på værdier, men snarere af mangel på udmelding af dem.