Luk Lejren er først lige begyndt

Det store fremmøde ved lørdagens demonstration giver anledning til stor optimisme i kredsene omkring Luk Lejren. De mest pessimistiske skøn havde gået på 500 deltagere. Der kom op imod 2.000.

Og ikke nok med det: De fremmødte repræsenterede en bred skare af mennesker. Udover folk fra det unge, venstreradikale miljø var der asylansøgere, indvandrere, folk fra en sammensat vifte af asylpolitiske initiativer og støttegrupper samt selvfølgelig »almindelige« borgere, der i Luk Lejren-demonstrationen øjnede en mulighed for at protestere imod det stramme udlændingesystem.

Ifølge Farhiya Khalid, talsperson fra Luk Lejren, var manifestationen et spark lige i maven på den asylpolitiske konsensus, der har regeret i Danmark siden 1990’erne og især siden valget i 2001.

– De mange fremmødte viste, at de ikke vil acceptere den politiske konsensus, der har gjort det legitimt at spærre folk inde, hvis eneste forbrydelse er at være flygtet med håbet om skabe et trygt liv i Danmark. De demonstrerede, at denne diskrimination aldrig bliver legitim, udtaler hun til Modkraft.dk.

Mere demokratisk end demokratiet

På grund af Luk Lejrens element af civil ulydighed har aktionen været kritiseret for at være udemokratisk. Den anklage afviser Farhiya Khalid:

– Jeg synes tværtimod, det er udtryk for en sund demokratisk bevidsthed, når så mange mennesker vælger at trodse de snævre rammer for deltagelse i demokratiet. Civil ulydighed bliver nødvendigt, når vi kommer så langt ud, at det politiske flertal mener, at nogle danskere skal have ret til kapitalpension, mens andre i landet ikke engang har ret til at lave deres egen mad.

– Vi kan ganske enkelt ikke leve med de umenneskelig forhold, som asylansøgere bydes i det her land.

»Sammen mod racismen.« Luk Lejren må ikke blive en enlig svale. Ud af aktionen vokser ifølge aktivisterne en anti-racistisk bevægelse næret af forfærdelsen over, hvordan det rige danske samfund behandler fattige mennesker på flugt. Foto: Freddy Hagen.

Ifølge Farhiya Khalid rettede aktionen sig imidlertid ikke kun imod de konkrete forhold i Sandholmlejren og landets øvrige asyllejre. Udover asylpolitik handler det i høj grad om den racisme, som Luk Lejren mener, gennemsyrer det danske samfund, selvom det er tabu at sige det.

– Sandholmlejren er et konkret eksempel på den racistiske tendens, der efterhånden viser sig alle steder i samfundet. Det er racisme, når medierne konstant fremstiller borgere med indvandrerbaggrund som et problem og fremstiller den danske kultur som overlegen.

– Desuden er det er blevet officiel politik at forhindre folk i at slå sig ned i Danmark, gennem f.eks. svære prøver om »dansk kultur« og 24-års reglen. Hvis det endelig lykkes at komme gennem nåleøjet, er der også mange tiltag, der gør livet svært for folk, som f.eks. starthjælpen og 450 timers reglen.

En ny bevægelse har set dagens lys

Med Luk Lejren lykkedes det at skabe en alliance mellem en række af de kræfter, der kæmper for en anden asylpolitik. Det fælles mål gjorde det muligt at overvinde de forhindringer, der stammer fra forskelle i politisk tilhørsforhold og forestillinger om politisk strategi og legitime protestformer.

Netop de nye alliancer giver ifølge Farhiya Khalid grobund for optimisme.

– Det, vi så i lørdags, var begyndelsen på noget nyt. Da de mange mennesker satte kurs mod Sandholmlejren, blev det for alvor tydeligt, at en ny anti-racistisk bevægelse er født, udtaler den unge aktivist, der har somalisk baggrund og selv har boet i Sandholmlejren.