Annonce

19. september 2008 - 15:15

Uribe takker Landsretten for Fighters+Lovers-dom

Landsrettens dom mod Figthers+Lovers, der stempler FARC som en terrororganisation, er blevet modtaget med begejstring af den colombianske regerings øverste top. Alvaro Uribe, den colombianske præsident, går så langt som til at takke Landsretten for dommen i varme vendinger.

– Dette er et stort skridt. Det er en effektiv hjælp til det colombianske folks tapre kamp mod terrorismen. Vi er meget taknemmelige over, at de danske domstole træffer denne slags afgørelser, udtaler Uribe bl.a. i en kommentar på det colombianske udenrigsministeriums hjemmeside.

– Jeg glæder mig over, at den internationale justits bider fra sig mod den terrorisme, som de sofistikerede mordere i FARC udøver, udtaler præsidenten videre.

JPEG - 50.4 kb
Alvaro Uribe, Colombias præsident, er taknemmelig over Landsrettens dom, der stempler FARC, en af hans hovedmodstandere, som terrorister.

Også den colombianske forsvarsminister Juan Manuel Santos har kommenteret på Landsrettens dom.

– Dommen sender et vigtigt signal til alle om at afholde sig fra at samarbejde med terrorister, udtaler han i avisen El Tiempo.

Den colomianske avis udtrykker i øvrigt undren over, at dommene ikke er hårdere. De seks aktivister fik fra 60 dages betinget fængsel til 6 måneders ubetinget fængsel for forsøget på at sende 25.000 kr. til støtte for et plakatværksted og en radiostation drevet af henholdsvis PFLP og FARC.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce