Tidligere modstandsfolk sender penge til PFLP

Tidligere modstandsfolk og kz-fanger i Horserød-Stuthoff Foreningen har endnu engang udfordret de danske terrorlove, der forbyder økonomisk støtte til organisationer, som optræder på EU’s såkaldte terrorlister.

Midt under retssagen mod aktivister fra tøjfirmaet Figthers+Lovers, der sigtes for at støtte terror ved at sælge t-shirts til fordel for befrielsesbevægelserne FARC og PFLP fra henholdsvis Colombia og Palæstina, meddeler de tidligere modstandsfolk, at de har sendt 1.000 kroner til PFLP.

– Vi ved om nogen, at væbnet modstandskamp kan være nødvendig som en sidste udvej i kampen for frihed, siger Anton Nielsen, formand for Horserød-Stutthof Foreningen, der tidligere har sendt et lignende beløb til FARC og endda orienteret justitsminister Lene Espersen (K) om støtten.

I modsætning til tilfældet med Fighters+Lovers har justitsmyndighederne dog aldrig reageret på denne »terrorstøtte«, og det forarger Anton Nielsen:

– Det kan ikke være rigtigt at terrorloven skal være mildere for gamle modstandsfolk, end for folk der sælger t-shirts, siger han.

Anton Nielsen, formand for de tidligere modstandsfolk i Horserød-Stutthof Foreningen, støtter åbentlyst den palæstinensiske befrielsesorganisation PFLP økonomisk. Foreløbigt er »terrorstøtten« blevet ignoreret af myndighederne. Pressefoto

Ifølge Anton Nielsen er modstandskamp stadig aktuel i lande som Palæstina.
– Også selv om frihedskæmperne i dag bliver stemplet som terrorister. Det blev modstandsfolkene også under 2. verdenskrig herhjemme, siger han i en pressemeddelelse.

Og selvom støtten er beskeden vækker den stor glæde i Palæstina:

– Vi er rigtig glade for den økonomiske og politiske støtte. Det betyder også meget for os, at pengene kommer fra de danske modstandsfolk, der kæmpede mod tyskerne under besættelsen af Danmark, siger Khalida Jarrar, der er parlamentsmedlem for PFLP.

Advokat på flugt vidnede i Landsretten

I sagen mod Figthers+Lovers indkaldte forsvaret mandag et nyt vidne fra Colombia. Det drejede sig om menneskerettighedsadvokaten Miguel Reyes, rådgiver ved Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol og generalsekretær for Den Colombianske Sammenslutning af Demokratiske Jurister.

Reyes afviste at FARC retter sine aktioner mod civile mål, og bevægelsen kan derfor ikke betegnes som terrorister, mener advokaten. Samtidig langede han hårdt ud efter den colombianske regering, og svarede klart nej på spørgsmålet, om hvorvidt Colombia er et demokrati med et fungerende retssystem.

– I Colombias retsvæsen er manipulation med beviserne udbredt, og i mange sager bliver beviserne fremlagt »pr. dekret«, hvilket betyder, at de slet ikke behandles i retten.

– Der er i colombiansk ret for nylig indført en helt ny retlig kategori, hvor personer under anklage kan betegnes som »fjender af staten«. Disse mennesker behandles ikke som borgere med almindelige rettigheder; for dem er retsstaten sat helt ud af kraft, forklarede Reyes i Østre Landsret.

Ifølge Reyes er over 7.000 fagforeningsfolk og studerende, som anklages for at være »fjender af staten« blevet fængslet i den nuværende præsidents periode, og Reyes selv måtte for kort tid siden selv flygte fra Colombia som følge af forfølgelse, dødstrusler og mordforsøg, angiveligt begået af paramilitære dødspatruljer i samarbejde med Colombias hemmelige politi.