Annonce

8. august 2001 - 14:07

49 aktivister sidder fortsat fængslet i Genova

Der er dannet en international solidaritetskomité, som i øjeblikket arbejder i døgndrift for disse fangers sag.

Denne komité hjælper forældre og pårørende med at etablere kontakt til advokater, rådgiver i forbindelse med ansøgninger om besøgstilladelse, arbejder på at få den italienske stats grundløse anklageskrifter til at smuldre og foretager offentlighedsarbejde for fangerne.

De 49 aktivister sidder i fængslerne Alessandria, Marassi, Voghera, Ponte Decimo og Pavia.

Forholdene i disse fængsler er yderst forskellige.

Mange af fangerne har indtil for ganske nyligt ikke haft kontakt hverken med advokater eller med andre,og har tilmed ikke vidst,hvad de egentlig var anklaget for.

Situationen er meget presset: Der er mangel på engagerede og modige advokater. Det betyder at 6-7 overbelastede advokater, der alle indtil videre har arbejdet gratis, tager sig af de 49 fangers sager samtidig med mindst 221 andre anklagesager, som er undervejs i forbindelse med demonstrationerne mod G8-topmødet.

De 49 fanger anklages alle i forhold til paragraffer, der hører under den italienske mafia- og terrorismelovgivning, og som derfor har en høj strafferamme.

Solidariteten:

Onsdag den 1. august var der en solidaritetsdemonstration foran fængslet Alessandria, hvor omkring 100 mennesker deltog. Lørdag den 4. august var der en manifestation foran fængslet Marassi med musik og taler, her deltog kun omkring 50 mennesker.

Der findes i Italien flere grupper, som er intensivt beskæftiget med fangernes sag og sørger for, at de får tilsendt penge, tøj, mad, breve osv. Flere aktioner er planlagt, og den 20. august er det Global Action Day.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce