Annonce

29. august 2008 - 12:22

Børn under 15 år skal kunne straffes

Børn under 15 år, der udviser »socialt uacceptabelt adfærd«, skal tvinges til at deltage i håndfaste opdragelsesprogrammer, og makker de ikke ret, skal deres forældre trækkes i børnechecken.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) bebuder, at hun er på vej med et lovforslag, som skal gøre det muligt at straffe børn og unge under femten år, hvis de begår hærværk, chikanerer folk i boligkvarterer eller udviser anden form for uacceptabel adfærd.

– Der er tale om et gennembrud i dansk sociallovgivning. Vi ønsker et opgør med den laden-stå-til-pædagogik, der har været fremherskende i mange år. Derfor giver vi nu kommuner og sagsbehandlere en ny værktøjskasse med kontante sanktionsmuligheder, som gør, at de kan sætte mere hårdt mod hårdt, siger Karen Jespersen til Jyllands-Posten.

Ministerens hårde værktøjer omfatter blandt andet obligatorisk deltagelse i opdragelsesprogrammer med »håndfaste, psykoterapeutiske metoder,« at de unge skal hentes i hjemmet af socialarbejdere, hvis de ikke møder i skolen, og at de skal rydde op efter eget hærværk.

Det kan være fint at konfrontere de unge med konsekvenserne af deres adfærd. Men mere straf griber ikke fat om problemernes rod, mener jurist og tidligere lektor i strafferet, Beth Grothe Nielsen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce