Annonce

22. august 2008 - 15:53

Svenske fredsaktivister må ikke forsvare sig i retten

Fem aktivister står for tiden anklaget for at have tilplantet en svensk våbenfabrik med frugttræer.

Den 13. august blev de fremstillet i byretten i Mölndal ved Göteborg. Men de og deres forsvarere blev afbrudt af dommeren, der ikke ville høre tale om »civil ulydighed,« skriver avisen Fria Tidningen.

De fem fredsaktivister er med i bevægelsen, der kalder sig Vin- og figentræ-tilplanterne. De er anklaget for ved fem lejligheder mellem 2006-2008 at have sneget sig ind på våbenfabrikken Saab Microwaves område og plantet figentræer. Desuden har de afmonteret en militær-radar på området med en smedehammer.

Ved retssagen blev forsvarsadvokaten Mikael Baaz afbrudt i sin afsluttende plædering, da han ville påvise, at Saab Microwawe leverede artilleri-radar-udstyret Arthur til blandt andet englænderne i Irak-krigen. Han fik heller ikke lov at forklare, at denne krig ikke var godkendt af FN eller at Sveriges regering definerede krigen som ulovlig og et brud på folkeretten, fortæller aktivisterne

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce