Frankrigs præsident Sarkozy, der blev netop valgt på løfterne om at føre en meget stram indvandrerpolitik har, som formand for EU det næste halve år, fået frie tøjler til at virkeliggøre sin drøm om et Fort Europa.
Det konstaterer Søren Søndergaard, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, på baggrund af det slovenske formandskabs konklusioner efter EU-topmødet i juni i Bruxelles.
Topmødet efterlyste især en strategi for den fælles grænseovervågning. Desuden skal flere lande uden for EU forpligtes til at tage deres statsborgere retur, hvis de forsøger at komme illegalt ind.
– Vores påstande om Fort Europa begynder langsomt at blive virkelighed. EU-topmødets konklusioner er udtryk for den holdning, der er i EU. At omdanne det til lukket land, siger Søren Søndergaard til dagbladet Arbejderen.
Det sker ifølge ham blandt andet ved at gennemføre EU’s grænsepakke fra februar i år.
– Man forstærker FRONTEX, som er det EU-kontor, der koordinerer grænsekontrol og grænsepatruljering og som skal holde ubudne gæster væk fra EU, siger Søren Søndergaard.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96