Annonce

17. juni 2008 - 12:55

Sundhedskartellet sprænger rammen

Natten til søndag vendte medlemmerne af sundhedskartellet tilbage til arbejdet efter mere end otte ugers konflikt.

Det sker som konsekvens af, at det fredag aften lykkedes for Sundhedskartellet og Danske Regioner at blive enige om en ny overenskomst. Slutresultatet lyder på 13,3 procent over de næste tre år.

– Sundhedskartellets medlemmer har været ude i en historisk lang og hård konflikt. Det har været helt afgørende for, at det er lykkedes at komme op over de 12,8 procent. Jeg er tilfreds med aftalen, som viser, at det kan betale sig at strejke, lyder det fra Connie Kruckow, formand for Sundhedskartellet.

Hun understreger, at overenskomstkampen ikke kun har drejet sig om lige løn for lige uddannelse og ligeløn mellem mænd og kvinder.

– Vi har også kæmpet for, at Danmark frem over skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Jeg er overbevist om, at vi har haft så stor opbakning i befolkningen, fordi vi har rejst de store samfundspolitiske spørgsmål.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce