Annonce

9. juni 2008 - 18:33

Ungdomshuset: Torsdagsdemo nummer 69

Når den 69. Torsdagsdemo går i gang den 19. juni, bliver det helt specielt, lover arrangørerne. Demonstranterne skal nemlig være forberedt på en 24 timer lang demonstration, der går igennem hele byen.

JPEG - 62.3 kb
Torsdagsdemo nr. 69 for et nyt ungdomshus markeres med en maratonmarch på 24 timer. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Siden Ungdomshuset blev ryddet torsdag den 1. marts 2007, er der blevet demonstreret hver eneste torsdag for et nyt. Både i regn, slud, sne og strålende solskin har demonstranter samlet sig hver torsdag kl. 17.00. Det første år var mødestedet på Blågårds Plads på Nørrebro, men siden er samlingsstedet flyttet til Gammeltorv i Indre by.

24-timers demonstration
Nu er tiden så kommet til demonstrationen med det symbolske tal 69, og det skal ifølge arrangørerne markeres med noget helt specielt.

Det er en gruppe af bz- og ungdomshusveteraner, der kalder sig »Grå Blok«, som arrangerer den lange demonstration, og det er meningen, at forskellige grupper skal påtage sig ansvaret for hver sin del af ruten.

– Der er forskellige grupper, der har meldt sig til at være arrangører på forskellige tidspunkter. Det bliver ligesom den olympiske flamme, der skal gives videre, forklarer Carsten, som er en af arrangørerne, til Modkraft.dk.

Torsdagsdemo # 69
Torsdagsdemo nr. 69 går fra Gammeltorv torsdag den 17. juni kl. 17.00, og slutter et døgn senere samme sted.

Det er muligt at melde sig til at arrangere en del af demonstrationen ved at skrive til: admin@graablok.dk

Læs mere på Ungdomshusets hjemmeside

Demo, film og koncerter
Demonstration kommer dog ikke til at vandre rundt uafbrudt. Der vil også være open air-film, koncerter og forskellige andre arrangementer.

– Hurtigst muligt vil det blive offentliggjort på Ungdomshusets hjemmeside, hvor demonstrationen vil være hvornår, så man altid ved, hvor man kan møde den, siger Carsten, der håber, at mange vil deltage hele vejen igennem.

Og torsdagsdemo nr. 69 bliver afgjort ikke den sidste:

– Selvom Ungdomshuset overtager annekset på Dortheavej den 1. juli, så fortsætter demonstrationerne, indtil vi har fået hele huset. De forhandlinger er ikke slut, så demonstrationerne fortsætter indtil videre, siger Carsten.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce