Annonce

7. juni 2008 - 14:33

Regionernes FOA-medlemmer sagde ja

Så er endnu en FOA-aftale stemt hjem.

61,2 procent af FOAs regionsansatte medlemmer har stemt ja til forliget mellem FOA og Danske Regioner. 38,6 procent har stemt nej. Den samlede stemmeprocent var på 60,5 procent.

Forbundsformand Dennis Kristensen er glad for, at der er endnu et resultat i hus, der har sprængt den økonomiske ramme, som regionerne på forhånd havde sat op.

– Vi har fået løftet kvindefagene ekstra og presset regionerne til at give i alt 13,5 procent til FOAs grupper, siger han og erkender samtidig, at der stadig er et stykke vej til reel ligeløn mellem kønnene i Danmark.

FOA Århus er den eneste lokale afdeling, der har stemt nej på landsplan. Det er da også en skuffet Jette Ohlsen, fællestillidsrepræsentant på Århus Sygehus, der tager telefonen.

– Om vi har fået 13,5 eller 13,7 procent er jeg egentlig ligeglad med. Vi gik efter 15 procent og ligeløn. Det har vi ikke fået, konstaterer hun.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce