Klokken var ikke fem minutter i tolv, men næsten, da det svenske LOs kongres mandag klokken 23.24 vedtog et krav om, at Sverige først skal ratificere Lissabon-forfatningen, når det svenske udredningsarbejde om konsekvenserne af Vaxholm-dommen er tilendebragt. Det skete efter en lang debat og med et overvældende flertal.
– Det er et resultat, som jeg er meget tilfreds med. Nu må regeringen opfylde kravet, som hele LO-fagbevægelsen står bag. Så kan vi sikre, at beslutningen om Lissabon-traktaten sker på et kvalificeret og gennemarbejdet grundlag, siger Johan Lindholm, formand for det svenske bygningsarbejderforbunds Stockholm-afdeling Byggettan.
Vaxholm-dommen kendte Byggettans krav om - og konflikt for - en fuldgyldig svensk overenskomst med det lettiske firma Laval for at være i strid med EU-retten. Det har sendt store rystelser igennem ikke blot Sveriges, men hele den skandinaviske fagbevægelse.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96