Terrorlovgivning: Danskere udleveres til barbariske retssystemer

En 40-årig kvinde, der er anklaget for indblanding i ecstasy-kriminalitet, skal udleveres til USA efter den danske terrorlovgivning. Det sker selv om anklagerne mod hende intet har med terror at gøre.

Det er første gang, at en dansker står overfor at blive udleveret til et land uden for EU.

Frem til juni 2002 kunne Danmark ikke sende danske statsborgere til retforfølgelse i andre end de nordiske lande. Men det har de nye terrorlove fra 2002 lavet om på. Og beslutningerne om at udlevere danskere bliver ikke truffet af domstole eller dommere, det er udelukkende administrative afgørelser i Justitsministeriet.

Lige nu står to danskere over for at blive udleveret til henholdsvis USA og Indien.

Trues med udlevering trods løfte fra justitsminister
Ud over sagen om den danske kvinde er en dansk mand, der er anklaget for at smugle våben ind i Indien i 1995, truet med udlevering. Det kom frem i sidste uge, at danskeren Niels Holck risikerer at blive retsforfulgt i Indien.

Justitsminister Lene Espersen lovede ham ellers i april 2002, at det var en situation, som han aldrig ville komme til at stå i, selv om den indiske regering i flere år havde bedt om at få ham udleveret.

Men i juni 2002 blev den såkaldte terrorpakke vedtaget, og det har ændret Niels Holcks retsstilling.

Professor i strafferet Jørn Vestergård kalder i Berlingske Tidende en eventuel udlevering af Niels Holck til Indien for politisk.

– Det er en rent politisk afgørelse, om den danske regering ønsker at afslå eller imødekomme en begæring fra Indien om at udlevere en dansk statsborger til retsforfølgelse. Det skyldes, at Danmark og Indien ikke har nogen udleveringstraktat, siger han.

Intet anklageskrift mod den danske kvinde
Det samme gælder sagen mod en dansk kvinde, der har siddet varetægtsfængslet siden december 2007 og som trues med udlevering til USA for indsmugling af en stor mænge ecstasy-piller. Også her er udleveringen en administrativ afgørelse, der bliver truffet i justitsministeriet.

Kvindens advokat, Michael Juul Eriksen, er ifølge dr.dk rystet over sagen. Han har endnu ikke set noget anklageskrift mod kvinden, og han siger at han har flere retsinstansers ord for, at han skal have sagens akter, før en udlevering kan finde sted.

Michael Juul Eriksen vil nu klage til ombudsmanden og byretten over afgørelsen.

Professorkritik af terrorudleveringer i 2004
Professor i strafferet Vagn Greve kritiserede allerede i 2004 terrorlovgivningens underminering af retssikkerheden.

Han begrundede i en artikel, »Får eller ulve« skrevet til et finsk juridisk tidsskrift, men også offentliggjort i Social Kritik, ikke-udlevering af egne statsborgere til andre lande som en sikring af menneskerettighederne:

»En af statens vigtigste opgaver er at beskytte borgerne mod overgreb, hjemme såvel som i udlandet. Det betyder selvfølgelig ikke, at staten skal hindre, at dens borgere bliver straffet for deres forbrydelser, men det betyder, at staten skal sikre, at processen og udfaldet stemmer med ret og rimelighed«, hed det i artiklen.

Og videre: »Fordi staterne skal beskytte deres borgere, har de traditionelt nægtet at udlevere egne statsborgere til andre lande. Det betyder ikke, at kriminelle ikke kan straffes. Det betyder blot, at hjemlandet selv skal gennemføre straffesagen, når der er tilstrækkelig grund til det. Princippet er nu blevet opgivet inden for EU, selv om det f.eks. medfører, at helt uskyldige danske kan komme til at sidde i varetægt i årevis i italienske fængsler under forhold, som gentagne gange er blevet fordømt af menneskeretsdomstolen i Strasbourg.«

USAs retssystem er barbarisk
Vagn Greve rettede i samme artikel fra 2004 desuden en skarp kritik mod netop det amerikanske juridiske system, blandt andet for meget hårde straffe for småkriminalitet.

»USA har i den vestlige verden det mest barbariske retssystem. Det er velkendt, at der anvendes dødsstraf. USA og Somalia er de eneste lande i verden, der ikke har afstået fra at henrette mindreårige. Et stort antal uskyldige er i nyere tid blevet henrettet«, skrev han.

Og han konkluderede derfor: »Når man vælger at udlevere til et sådant retssystem, har man klart vist, at det afgørende ikke er mennesket, der udleveres, men ønsket om at ’signalere’ et politisk venskab mellem nationerne«.