Annonce

15. maj 2008 - 19:18

Palæstinensere sørger over Israels dannelse

Sirener tudede torsdag den 14. maj i de palæstinensiske områder for at kalde til to minutters stilhed for de 700.000 palæstinensere, der for 60 år siden enten flygtede eller blev fordrevet fra landsbyer og gårde i landområderne, som blev udråbt til israelsk territorium.

JPEG - 10.2 kb
Palæstinensiske flag blev luftet på 60 årsdagen for Israels dannelse. Arkivfoto.

Udover mindehøjtideligheden mindedes plæstinenserne 60-årsdagen for etableringen af staten Israel med demonstrationer og protester.

To folk – i fest og sorg
Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas kaldte i en tv-transmiteret tale Israels dannelse for en katastrofe og talte om palæstinensernes smerte og lidelse.

– Der er to folk, der bor i dette elskede land – det ene fejrer uafhængigheden og det andet føler smerten i erindringen om dets Nakba, sagde han.

Nakba betyder »katastrofe« på arabisk, og er den palæstinensiske betegnelse for fordrivelsen af omkring 700.000 mennesker fra Palæstina i 1948.

– Vi markerer dette jubilæum, ikke for at trøste os selv, men som en påmindelse om det palæstinensiske folks lange og glorværdige kamp, som trods krænkelser, smerter og lidelser ikke har fået det til af afstå fra at genopstå som en fønix, sagde Mahmoud Abbas.

BBC skriver, at tusindvis af palæstinensere samlede sig på Vestbredden med palæstinensiske flag. Her lod de 21.915 balloner svæve til vejrs – en for hver dag siden Israels dannelse.

Hamas-kontrol i Gaza
I Gaza-striben, der kontrolleres af den islamiske organisation Hamas, er der planlagt en demonstration, der skal gå til de lukkede grænser ind til Israel.

Hamas’ politi skal ifølge BBC have hindret præsident Abbas’ Fatah-parti i at kunne demonstrere i Gaza. Til gengæld skal Islamisk Jihad have organiseret en demonstration med 500 skoleelever, der var iklædt militæruniformer.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce