Mens regeringens højt profilerede klimakonference rykker nærmere og de klimapolitiske hensigtserklæringer står i kø, ser de miljømæssige realiteter ganske anderledes ud. En stor del af energiproblemerne kunne nemlig relativt nemt og billigt løses med solvarme, men den udvikling har VK-regeringen effektivt sat en bremse for.
Det fremgår af en artikel i Politikens sektion om økonomi den 11. maj. Her fremgår det, at solvarme blev smidt mere eller mindre ud af det politiske og forskningsmæssige billede, da regeringen i 2002, umiddelbart efter sin tiltræden, i stor stil gik i gang med at fjerne støtteordninger og forskningsbevillinger til alternativ energi.
Den borgerlige regering satte en aggressiv ideologisk kampagne i gang mod en lang række råd og nævn, der ikke faldt i dens smag, og det betød bl.a., at al støtte til solvarme bortfaldt, lovkravet om solvarme i nye byggerier blev ophævet og midlerne til forskningen på Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut forsvandt, og et prøvecenter blev nedlagt, så de danske solfangervirksomheder nu er nødt til at tage til udlandet for at få testet deres udstyr.

Mens flere europæiske lande har støtteordninger, skattefradrag og afgiftsfritagelser for solvarmeenergi, findes der ingen støtteordninger i Danmark, hvor der desuden kun findes en lille forskergruppe på seks personer.
Politisk røg solvarmen helt ud af debatten og figurer ingen steder i regeringens energiplaner. Derimod står komplicerede og dyre alternativer øverst i både medier og den politiske diskussion, f.eks. atomenergi og fordele og farer ved at lagre kraftværkernes CO2-udledning i gruber i undergrunden, ligesom der investeres milliarder i brintsamfundet, i nano-rørs baserede solceller og i benzin lavet af enzymer og cellulose.
Og det står i skarp kontrast til det faktum, at solvarme er noget af det mest effektive, gennemprøvede og økonomisk rentable, der findes indenfor energikilder som alternativ til de fossile brændstoffer.
Teknologien findes
Og snakken om den billige og effektive solvarme er vel at mærke ikke grebet ud af den blå luft.
I Marstal på Ærø ligger således verdens største solfangeranlæg til fjernvarme. Efter den seneste solskinsperiode leverer anlægget al varme og varmt vand til de 1.450 husstande, og der er endda så meget varme til overs, at det overskydende 115 grader varme vand gemmes i store underjordiske vandtanke, hvorfra det kan hentes frem på en kold dag.
Ifølge Politiken kan solvarmen måske række helt til oktober, før Marstal Fjernvarme bliver nødt til at bruge olie af til opvarmning igen. 30 procent af beboerne i Marstals og nabobyen Græsvænges varmebehov dækkes nu af solen, og med de nuværende oliepriser betyder det et overskud på omkring en million kroner i overskud i forhold til at bruge spildolie.
I Danmark findes mindst 40.000 solfangeranlæg af forskellig størrelse, lige fra dem, der dækker hele virksomheders eller byers behov, til de små på taget af private hjem, der bl.a. giver varmt vand til vandhanen.
Og potentialet er langt større. 40 procent af EU’s energiforbrug går i dag til at opvarme eller afkøle bygninger, og ifølge Energistyrelsen kan halvdelen af det behov potentielt dækkes af solvarmeanlæg, der er billigere f.eks. vind, solceller, jordvarme og bølgeenergi.
Ifølge lektor Søren Furbo fra DTU Byg kan man sagtens forestille sig, at halvdelen af energien til opvarmning af Europas bygninger på langt sigt kan komme fra solvarme, siger han til Politiken.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96