Annonce

8. maj 2008 - 16:55

Svinene tabte i EU

En afgørelse i EF-domstolen betyder, at svinenes velfærd under transporter ofres til fordel for svineproducenternes indtjening.

Dommen giver godt nok Danmark ret til at have særregler på området, fordi EU’s lovgivning ikke har specielle krav om højden fra gulv til loft under transporterne.

Men samtidig fastslår dommen – som det så ofte før er set i den slags sager – at danske svineproducenter ikke må stilles dårligere end konkurrenter fra andre EU-lande.

De danske særregler er altså kun gyldige, hvis de ikke skader svineproducenternes indtjening.

– EU-domstolen fastslår med denne dom, at dyrevelfærd skal underlægges svinebaronernes indtjening. Dermed ligger afgørelsen i forlængelse med Vaxholm og Rüffert-dommene, hvor markedsinteresser får førsteprioritet, mens menneske- og dyrevelfærd sættes i anden række, udtaler Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU i en pressemeddelelse.

JPEG - 37.1 kb
Også for svinetransporter gælder den laveste fællesnævner i EU-regi. Dyrene må kun have det særligt godt, hvis det ikke går ud over producenternes indtjening, fastslår EF-domstolen.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce