Når regeringen med sin nye jobplan vil spare over en halv milliard kroner ved at begrænse retten til supplerende dagpenge, er det for de deltidsarbejdsløses egen skyld. Det vil give dem fuldtidsjob.
Den påstand fremsatte beskæftigelsesministeren den 7. maj på et åbent samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
– Vi afskaffer ikke de supplerende dagpenge, vi justerer, så vi kan vride armen om på de arbejdsgivere, der finder det bekvemt at have ansatte stående parate, når arbejdsgiverne ønsker det. Arbejdsgiverne vil indrette sig efter de nye regler og tilbyde fuldtidsstillinger, sagde beskæftigelsesministeren under samrådet.
Men Claus Hjort taler mod bedre vidende, mener Jørgen Helledie, a-kasseleder i 3F Nordøstvendsyssel.
– Han kan ikke undgå at vide, at det ikke passer. Hverken vores piger i fiskeindustrien eller arbejdsgiverne kan bestemme over vejret, og fremtrylle fuldtidsjob. Det har vi også forklaret ham, siger Jørgen Helledie.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96