Annonce

7. maj 2008 - 19:45

Nazistisk offensiv i Århus

– Vi har visse grunde til at koncentrere os om Århus. Vi vil meget gerne have en større afdeling dér - det er jo trods alt Danmarks næststørste by.

Lederen af Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), Jonni Hansen, fisker i rørte vande. Sidste weekend smed nazisterne flere hundrede løbesedler ind ad brevsprækkerne hos folk i Århus-forstaden Viby. »Ren markedsføring« kalder nazi-føreren det i et interview til Urban.

Jonni Hansen kommer ikke nærmere ind på, hvad de »visse grunde« er, men Århus er kendt for sine aggressive højreradikale, der adskillige gange har knust ruder hos Enhedslisten og overfaldet både venstreorienterede og folk med mørk hud.

DNSB, der netop har gennemført en mindre koncert i sit hovedkvarter i Greve syd for København, er i de seneste år kørt mere og mere ud på et sidespor i forhold til mere aktive grupper som f.eks. Dansk Front og White Pride.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce