Annonce

7. maj 2008 - 12:28

OK08: Strejkeretten har sejret

Der er forskellige opfattelser i FOA’s hovedbestyrelse af det forlig, forbundets forhandlere indgik med Kommunernes Landsforening i mandags. Men der er enighed om én ting: Strejkeretten sejrede.

Steen Andersen, FOA Nordsjællands Servicesektorformand, anbefaler et nej til forliget. Kost- og servicesektoren får ikke del i de ekstra penge, forliget skaffede, konkluderer han.

– Grupper som husassistenter, pedeller, teknik- og servicearbejdere med mere har ikke fået en daddel ud over de 12,8 procent i KTO-forliget. Og med den inflation vi har nu, kan vi risikere at gå i minus, siger Steen Andersen.

Samme vurdering har Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus.

– Vi fik slået et hul, det anerkender jeg, men jeg mener, at hullet er for lille, og de tekniske grupper i servicesektoren kommer til at betale, måske så meget at der direkte bliver tale om reallønsnedgang for dem, siger Kirsten Normann Andersen, der også anbefaler et nej.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce