Det Fri Universitet i København lukker

Det Fri Universitet i København, et af landets mest markante, progressive kunstprojekter, lukker ned efter 6 års virke.

– Alle institutioner skulle tage og lukke efter en tid. Vi skal altid være parate til ikke kun at tage magten, men også at opløse den. Det Fri Universitet har aldrig ønsket at blive en fast identitet, udtaler Jakob Jakobsen, en af projektets initiativtagere, til Modkraft.dk om årsagen til beslutningen om at lukke det selvorganiserede universitet.

Sammen med kunstneren Henriette Heise åbnede Jakob Jakobsen det Fri Universitet i parrets fælles lejlighed på Indre Nørrebro i København i 2001. »Vi tog magt ved at anvende de forhåndenværende midler: en madras blev til et residency, et soveværelse blev til en biograf, en dagligstue blev til et mødelokale og arbejdsrummet blev arkiv«, skriver de to i et evaluerende afslutningsmanifest over projektet.

Det Fri Universitet i København, et af landets mest markante progressive kunstprojekter, lukker. Her en propagandamanifestation til fordel for det selvorganiserede universitet. Foto: Det Fri Universitet i København.

Et reelt universitet
Jakob Jakobsen har ved en tidligere lejlighed understreget, at det Fri Universitet ikke var en metafor endsige en joke, og at der ikke var nogen ironi knyttet til det. Meningen var at skabe et reelt universitet, og i de seks år, det fandtes, tilstræbte han og Henriette Heise, at det fungerede som sådan både indadtil og udadtil.

»Da universiteterne blev grundlagt i 1200-tallet betød ordet universitet blot en sammenslutning af studenter der var interesseret i at udveksle viden. Det er den tradition vi er gået ind i ved at lave et selvorganiseret universitet af mennesker, som er interesseret i at dele viden. At begrebet universitet siden hen er kommet til at betyde en masse andre ting, er et af de forhold vi spiller på med at åbne vores universitet«, forklarede han tilbage i 2004 i et interview med kunstportalen Aarhus.nu.

Fik ansøgninger fra den tredje verden
I den årrække universitetet eksisterende nåede det at være ramme omkring flere undersøgende projekter. Udover jævnlige seminarer, foredrag og filmforevisninger i lejligheden, der i gennem hele forløbet samtidig har fungeret som initiativtagerenes private hjem, har flere forskere, aktivister og kunstnere opholdt sig der på længerevarende »forskningsophold«.

Jakob Jakobsen fortæller, at de hurtigt erfarede den magt, der knytter sig til ordet ’universitet’. Folk begyndte eksempelvis at skrive til dem og ansøge om at blive tilknyttet som studerende eller undervisere. Andre bad om lov til at benytte det Fri Universitet som en reference, de kunne henvise til i forbindelse med jobsøgning, eller når de søgte om adgang til biblioteker eller arkiver.

De oplevede endda, at folk fra den tredje verden ansøgte om at blive optaget på universitet, bl.a. for at få adgangsbillet til den rige del af verden, noget kunstnerne med beklagelse dog måtte konstatere, at de ikke kunne være behjælpelige med grundet de restriktive asylregler.

Ville underminere vidensøkonomien
Samlet er universitets aktiviteter mundet ud i diverse udstillinger, publikationer samt dannelsen af forskellige netværk, forklarer Jakob Jakobsen, der samtidig påpeger, at formålet aldrig var at udgive konkluderende artikler eller afhandlinger endsige afslutte konkrete forskningsprojekter. Dog findes der en mængde materiale online produceret i forbindelse med universitetets forskellige projekter, bla. et arkiv med danske oversættelser af tekster fra den Situationistiske Internatinale.

– Vi ville sætte gang i en diskussion om, hvad viden er, hvordan det produceres og værdisættes, og hvordan man kan skabe situationer hvor den kan deles på egne præmisser, udtaler han.

Eller som kunstnerne udtrykker det i afslutningsmanifestet:

»Med det Fri Universitet ønskede vi at tilbageerobre magt, samtidig med at vi ønskede at underminere den såkaldte vidensøkonomi; en term som blev brugt til at beskrive den nye økonomi som var ved at konsolidere sig omkring årtusindskiftet. Midt i udbredelsen af vidensøkonomien var det vores hensigt at udvide grænserne for hvad man kunne gøre, med enkle midler, for at dæmme op for denne invasion af vores liv af den kapitalistiske økonomis abstrakte beregninger.«