Annonce

26. april 2008 - 3:41

Multinationale tjener på fødevarekrise

Ordsproget om, at den enes død er den andens brød, skal i denne tid tages helt bogstaveligt. Den globale fødevarekrise, der har kastet millioner af mennesker i en række tredjeverdenslande ud i forskellige faser af hungersnød, har nemlig samtidig forgyldt flere multinationale koncerner.

Eksempelvis har de to tyske koncerner BASF og Bayer haft massivt overskud i årets første kvartal takket være øget efterspørgsel på sprøjtemidler og andre produkter til forhøjelse af jordbrugsproduktionen. Den øgede profit skyldes, at der globalt er plantet mere ris, majs, korn og andre fødevareprodukter, i takt med at landbrugspriserne har nået rekordhøjder.

Ifølge Børsen er Bayers nettooverskud på 5,7 mia. kr., mens overskuddet i BASF ligger på 8,8 mia. kr.

Dansk økologisk landbrug på tilbagetog
Og netop den stigende brug af sprøjtemidler kombineret med f.eks. inddragelse af brakmarker og naturområder til kornproduktion har betydet et tilbageslag for det økologiske landbrug.

JPEG - 102.6 kb
De øgede priser på korn kan føre til rovdrift på dansk natur, advarer miljøeksperter.

Eftersom priserne på korn stiger så eksplosivt, som de gør, gælder det for landmændene om at producere så meget som muligt på kortest muligt tid, og da det ikke i samme grad kan lade sig gøre gennem økologisk produktion, forsvinder det økonomiske incitament for landmændene til at omlægge deres bedrifter til at producere økologisk.

Samtidig presser stærke kræfter – heriblandt den danske fødevareminister Eva Kjer Hansen (K) – på for at øge importen af genmodificeret foder fra USA og Latinamerika, fordi priserne på foder stiger.

Men det er den helt forkerte vej at gå, mener bl.a. Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

»Det er helt misvisende at påstå, at Danmark ved at pløje, sprøjte og gøde endnu mere kan afhjælpe krisen. Det véd landbruget selvfølgelig godt – de vil bare ikke indrømme det, for der er gode penge at tjene«, skriver hun i et indlæg i dagbladet Information.

Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen er problemet ikke, at der ikke kan produceres tilstrækkeligt korn, men at langt størstedelen går til dyrefoder i stedet for menneskemad. Hele 85 procent af Danmarks landbrugsareal bruges således til at dyrke foder til svin og kvæg.

»Det vil sige, at vores op mod 26 millioner svin og 550.000 malkekøer æder sig igennem langt det meste af de afgrøder, der intensivt dyrkes på markerne i dag«, skriver Ella Maria Bisschop-Larsen, der mener, at verdens fødevareproblemer skal løses via en gennemgribende revision af landbrugspolitikken i Danmark og EU.

»Alene ved at åbne grænserne for den tredje verdens produkter og udfase landbrugsstøtten ville verden se anderledes ud – rent fødevaremæssigt«, skriver hun.

Hvede trumfer opium
Også Enhedslisten ser økologi som løsning på fødevarekrisen, men peger i deres forslag ud i verden:

– De grundlæggende problemer for den fattige landbefolkning i bl.a. Afrika og Sydamerika er, at jorden er udpint af mangel på kapital til at investere i at gøde og bruge sædskifte. Økologiens fokus på løbende at skaffe organisk gødning og forebygge bl.a. mangelsygdomme og insektangreb med sædskifte vil derfor kunne øge produktionen disse steder to og tre gange i forhold til i dag, udtaler Per Clausen, fødevareordfører for Enhedslisten i en pressemeddelelse.

JPEG - 81.6 kb
Udhungrede børn i Niger

Ifølge Per Clausen kan kapitalstærke konventionelle landmænd sagtens øge produktionen voldsomt ved at introducere deres metoder.

– Men så bliver det dem, der tager over og får afkastet. Det vil betyde, at de fattige bønder drives væk fra deres jord og at de enten bliver landarbejdere eller bliver arbejdsløse og pressens ind i byerne. Industrilandbruget vil også ofte satse på eksport af foderprodukter til de vestlige lande. Konsekvenserne bliver øget mangel på mad i ulandene og mere fattigdom, siger han.

Temmelig uforudset betyder de stigende priser på hvede dog også, at produktionen af opium i Afghanistan er faldende. Ifølge den britiske avis Financial Times får prisstigningerne nogle af landets mange opiumsdyrkere til at overveje at skifte afgrøde, for i modsætning til korn, ris og majs har prisen på opium ifølge FN været faldende i de senere år.

Biobrændstof – synder eller prügelknabe
Krisen har også udløst en voldsom politisk diskussion om brugen af biobrændstof, og bl.a. den britiske premierminister, Gordon Brown, har erklæret at ville ændre EU’s mål for biobrændstof, hvis det viser sig, at brugen af afgrøder til brændstof presser fødevarepriserne op.

Biobrændstof, der af mange blev betragtet som en attraktiv afløser for fossile brændstoffer, produceres af bioethanol, der udvindes af fødevarer. Kritikerne mener dels, at det er uetisk at bruge mad som brændstof, dels at prisstigningerne netop skyldes efterspørgslen på biobrændstof – eller bare forventningen om en fremtidig efterspørgsel.

Det afviser producenterne imidlertid. Benny Loft, der er finansdirektør i Novozymes, en af verdens største leverandører af enzymer til produktion af bioethanol, kalder det et fejlargument, at påstå at de stigende fødevarepriser skyldes bioethanol:

– Ifølge de analyser vi ser, er der 0,7 pct. af verdens landbrugsareal, der bliver brugt til bioethanol, siger han til Business.dk.

Samme budskab lyder fra EU’s landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, der beskylder kritikerne for fejl og sortsyn. Ifølge landbrugskommissæren er det en minimal brøkdel af verdensproduktionen af korn, der bruges til biobrændstoffer. Ud af 2,1 milliarder ton korn bruges således kun 0,1 milliard ton til biobrændstof, siger Mariann Fischer Boel til Reuters.

Hun mener i stedet at dårlig høst i Australien, Rusland og Ukraine samt det øgede fødevarebehov hos en dramatisk voksende middelklasse i Indien og Kina er skyld i prisstigningerne.

Investeringsfonde presser prisen
Finanseksperter peger derimod på børsspekulanter som nogle af hovedsynderne bag de eksploderende priser. Ifølge flere eksperter som Børsen har talt med, vil en række investeringsfondes spekulationer på råvarebørserne formodentlig presse priserne endnu højere op.

»Der er flere, som handler på råvaremarkederne end tidligere. Jeg tror, at meget hænger sammen med krisen på de finansielle markeder, hvilket har fået mange penge til at søge over i råvaremarkedet. Der er i øjeblikket mange hedgefonde på råvaremarkedet, som skubber til priserne,« siger Michael Lewis, chef for Deutsche Banks råvareanalyse til Børsen.

»En stille tsunami«
Hvad forklaringen på krisen end er, har de stigende fødevarepriser udløst uroligheder og protester i en lang række lande i især Afrika og Asien, og FN’s generalsekretær Ban Ki-moon advarer nu om, at den globale krise risikerer at forværres, hvis der ikke gribes ind med det samme.

JPEG - 92.2 kb
Protest i Filippinernes hovedstad Manila mod prisstigningerne på ris.

De galoperende priser betyder, at flere storproducenter af korn og ris har standset deres eksport for at sikre egne forsyninger af fødevarer.

Prisen på ris – som er den vigtigste fødevare for flere milliarder mennesker – har aldrig været højere, og samtidig er en tredjedel af risen fra det internationale marked fjernet som følge af krisen, mens lagerbeholdningerne ikke har været lavere i over 30 år.

Lederen af FN’s fødevareprogram (WFP), Josette Sheeran, kalder krisen »en stille tsunami«:

– Dette er hungersnødens nye ansigt. De millioner af mennesker, der ikke var kategoriseret som værende i akut hungersnød for seks måneder siden, er det nu, siger hun.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce