Svenske sygeplejersker strejker

Ved middagstid gik de første 2.500 medlemmer af det svenske Vårdförbundets – en søsterorganisation til det danske Sundhedskartel – i strejke, og ifølge svenske medier er kampgejsten høj blandt de strejkende sygeplejersker, jordemødre, radiologer og laboratorieassistenter.

Tusinder strejker i det svenske sygehusvæsen for højere løn og bedre arbejdsvilkår.

De strejkende kræver bl.a. en mindsteløn på 22.000 svenske kroner (17.510 kr.); en lønforhøjelse på mindst 1.700 SEK pr. medlem i år og næste år samt kortere arbejdstid for ansatte med natarbejde.

10.000 vil sige op
Aktivisterne fra kampagnen Lønoprør2008 er imidlertid ikke tilfredse med kravene. De vil have, at startlønnen hæves med 5.000 SEK fra 18.000 til 23.000. Dem der allerede er i arbejde skal have en lønkompensation på ligeledes 5.000 kroner om måneden. Og endelig skal den årlige lønforhøjelse ligge på fem procent. Hvis ikke disse krav indfries vil det udløse en kollektiv opsigelse fra tusinder af ansatte.

Kampagnen Lønoprør2008 har nu underskrifter fra 10.206 sygeplejersker og andre i sygehussektoren, der truer med at sige op i samlet flok, hvis ikke de får højere løn og ordentlige arbejdsforhold. Samtidig har 4.866 studerende inden for de berørte sektorer skrevet under på, at de er parat til at flytte til udlandet og studere.

Disse underskrifter bliver sammen med 15.719 støtteunderskrifter fra folk uden for branchen afleveret til de ansvarlige ministre i den svenske rigsdag i forbindelse med en demonstration i Stockholm tirsdag den 22. april. Demonstrationen er indkaldt uafhængigt af Vårdförbundet, og er dermed den første der også kommer til at samle ikke-medlemmer til protest mod arbejdsforholdene i den svenske sygehussektor.

Forbudt i Danmark
En kollektiv opsigelse kommer imidlertid ikke på tale i forbindelse med den danske overenskomstkonflikt. Det er nemlig ikke tilladt ifølge det såkaldte Septemberforlig fra 1898, hvor reglerne for overenskomstforhandlinger og arbejdskonflikt blev vedtaget i en slags »arbejdsmarkedets grundlov«.

I den hedder det nemlig, at kollektive opsigelser er overenskomststridige – også selvom initiativet tages helt uafhængigt af fagforbundet – og koster både den enkelte og forbundet en bod.

Hvis et større antal sygeplejersker i Hjørring pludselig vælger at søge over i den private sektor, vil Arbejdsretten derfor vurdere om, der er tale om en tilfældighed eller et kollektivt kampskridt.

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, har da også tidligere afvist kollektive opsigelser som et våben i arbejdskampen, selvom hun godt kan forstå, at den enkelte sygeplejerske overvejer det.

Til gengæld vil faglige kilder, som Modkraft.dk har talt med, ikke afvise, at spontane og uorganiserede opsigelser i større stil kan blive en konsekvens, hvis den igangværende strejke ikke bringer et tilfredsstillende resultat. I så fald kan mange nemlig forventes at søge over i den private sektor, og lade det offentlige sejle sin egen sø, lyder vurderingen.