Da finansloven blev vedtaget i torsdags, blev der ikke afsat penge til at opfylde de strejkende offentligt ansattes lønkrav.
Det ville ellers hverken have tømt statskassen eller fået samfundsøkonomien til at brænde sammen, vurderer LO’s cheføkonom Jan Kjæraa.
– Opfyldelsen af lønkravene vil vel koste omkring fem milliarder kroner. Men en del kommer tilbage i statskassen i form af skatter og afgifter, så udgiften er reelt kun omkring tre milliarder kroner – højt sat, siger Jan Kjæraa til dagbladet Arbejderen.
De tre milliarder er over en tre-årig periode. Merudgiften på den ene milliard kroner om året vil således mageligt kunne dækkes af de penge, der nu ekstraordinært kommer ind i statskassen fra olieudvindingen i Nordsøen.
Ekstra oliemilliarder
Regeringen har regnet med omkring 30 milliarder kroner årligt i kulbrinteskat over de næste mange år, viser et svar fra energiministeren til Folketingets Energipolitiske Udvalg i oktober 2007. Men det er ud fra en oliepris på 70 dollar per tønde.
En tønde Nordsø-olie koster i dag 114 dollar. Dermed er der udsigt til en ekstraindtægt på 10-15 milliarder kroner årligt, hvis prisen holder sig der i de kommende år, og olieproduktionen ikke falder.
Samfundsøkonomisk er der heller ikke grund til at hejse faresignaler, fordi der pumpes en ekstra milliard om året ud til de offentligt ansattes husholdninger, vurderer Jan Kjæraa.
– I den store sammenhæng vil det næppe kunne påvirke samfundsøkonomien ret meget. Og slet ikke i retning af at man kan tale om uansvarlig finanspolitik og »overophedning« af økonomien, siger Jan Kjæraa.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96