Eksplosionsfare i Enhedslisten afblæst – for i år

Flere hundrede medlemmer af Enhedslisten er i bededagsferien samlet i Korsgadehallen på Nørrebro til årsmøde, hvor venstrefløjspartiets medlemmer skal evaluere det forløbne år og udstikke retningslinjer for det næste.

Men selvom optakten til årsmødet 2008 har været turbulent, var der ikke de store overraskelser eller sværdslag i hverken diskussioner eller konklusioner efter den første dags debat, og flere af de medlemmer Modkraft.dk talte med, gav da også udtryk for, at det mest spændende foregik uden for selve mødet, hvor folk fra forskellige dele af landet mødtes og udvekslede erfaringer og holdninger, mens indlæggene fra talerstolen blev betegnet som mere eller mindre forudsigelige.

Årsmødet er på grund af den medieopmærksomhed, som det samler, en blanding af udstillingsvindue, der skal vise partiets fortræffeligheder for offentligheden, og et diskussionsrum for hele organisationen til at træffe beslutninger, indgå kompromiser og diskutere politiske forskelligheder.

Signe Svendsen og Niels Hausgaard åbnede Enhedslistens årsmøde med at undre sig over udsagn som »Der findes ikke fattige i Danmark som sådan«. Foto: Freddy Hagen.

Reklamevindue og diskussionsforum
Årsmødet forløber derfor på den ene side som et traditionelt partimøde med stram dagsorden, massevis af skriftlige oplæg og forslag til beslutninger, socialt samvær og fest. Og på den anden side som en lidt mindre traditionel venstrefløjssammenkomst, hvor gruppearbejde og aktionsdeltagelse indgår. En stor del af lørdagens årsmøde bruges til tematisk inddelte gruppearbejder, der skal være politikudviklende på områder som klima, velfærd og EU-spørgsmål.

Listens ligestillingspolitik er et af de områder, der også giver et noget anderledes forløb af årsmødet end i andre (folketings)partier. Ordet går på skift mellem mænd og kvinder på talerstolen i salen. Og da der er flest mænd, der gerne vil tilkendegive deres uforbeholdne holdninger om procedurer og verdensrevolutionen, lukkes talerlisten også hurtigere for de mandlige end de kvindelige medlemmer.

Enhedslistens særlige demokratiforståelse betyder i øvrigt også, at alle medlemmer har adgang til årsmødet, og at alle kan få ordet – det er dog stadig kun valgte delegerede, der kan stemme på mødet.

Partiets aktivisme munder søndag den 20. april ud i, at årsmødet går over til at praktisere partiets politik på gaden som demonstration og i Korsgadehallen som kønspolitisk praksis. Listens kvinder går nemlig søndag middag til en stor demonstration, der markerer 100-årsdagen for indførelsen af kvinders kommunale valgret i Danmark. Imens bliver mændene tilbage og rydder op efter weekendens mødevirksomhed.

Et par hundrede Ø-delegerede har i Bededagsferien fundet vej til Korsgadehallen på Nørrebro. Foto: Freddy Hagen.

Turbulent år
Årsmødet 2008 er stærkt præget af, at det lille venstrefløjsparti har været igennem det mest turbulente år i hele dets levetid. Ved årsmødet i foråret 2007 stod partiet i de fleste meningsmålinger til at have konsolideret sin opbakning fra befolkningen til omkring seks folketingsmandater og med det største antal medlemmer siden stiftelsen i slutningen af 1980’erne. Optimismen var derfor stor og udbredt.

Et år efter kan partiet konstatere, at det kun bevarede sin plads i Folketinget ved valget i november 2007 ved en sidste kraftanstrengelse. Og diskussionerne i og omkring partiet har gennem det sidste år desuden nået grader af ophidselse, som har nærmet sig eksplosionspunktet – ikke alene, men rigtig mange gange, artikuleret og eksponeret omkring det mest medieomtalte Ø-medlem i det seneste år, Asmaa Abdol-Hamid.

Den splid har sat et stærkt præg på årsmødet 2008. Men Ø-folket er langt fra endeligt knock-out’et. Trods turbulensen er det lille venstrefløjsparti vokset i medlemstal, og har – uagtet krise og splid – aldrig været større: Det mønstrer nu omkring 4.300 medlemmer.

Det, og den politiske situation, som årsmødet afholdes i, bliver utallige gange fremhævet som fortrøstningsfuldt på årsmødet. Hele partiet – fra græsrodsniveau til folketingsgruppe – nærer ikke mindst store forhåbninger til den velfærdsbevægelse, der er blevet udviklet i de seneste år, og som aktuelt slår ud i FOA’s og Sundhedskartellets overenskomststrejker for ligeløn og bedre arbejdsvilkår.

– Vi har altid sagt, at fornyelse skabes med oprør fra bunden, sagde folketingsmedlemmet Per Clausen eksempelvis i sin åbningstale.

Eksplosionsfare afblæst
Årsmødets første dag havde to hovedemner: Hovedbestyrelsens beretning og partiets opfattelse af forholdet mellem religion og politik.

Begge dele kunne have været højeksplosive emner, fordi hovedbestyrelsens beretning forsvarede en kontroversiel beslutning om at indkalde til ekstraordinært årsmøde i efteråret om partiets kandidatliste til Folketingsvalget, og religionsdebatten fordi den delvis var en udløber af de meget stærke uenigheder om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur til Folketinget.

Uenighederne om Asmaa Abdol-Hamids kandidatur til Folketinget satte også stærkt fingeraftryk på Enhedslistens årsmøde 2008. Foto: Freddy Hagen.

Eksplosionsfaren i de to diskussioner var dog ebbet ud før årsmødet. Det skyldes dels, at hovedbestyrelsens indkaldelse af det ekstraordinære landsmøde aldrig blev til noget, da det måtte aflyses på grund af regeringens udskrivelse af Folketingsvalg i november. Og dels at religionsdebatten ikke havde samme praktisk-politiske konsekvens, efter at Asmaa Abdol-Hamid i januar måned meddelte, at hun ikke ville stille op som folketingskandidat i år.

Beretningsdiskussion imellem optimisme og uenighed
Debatten om hovedstyrelsens beretning kom derfor også til at bestå af debatindlæg, der pendulerede mellem optimisme og intern uenighed om forløbet af det sidste år.

Optimismen udkrystalliserede sig mest i fremhævelserne af Enhedslistens særstandpunkter i forhold til andre folketingspartier, først og fremmest som modstandere af privatiseringer, EU og uligeløn, og i ros til listens rolle i opbygningen af udenomsparlamentarisk aktivitet i og omkring velfærds-, miljø- og fagbevægelserne.

Spliden udmøntede sig først og fremmest i vurderingerne af, om Hovedbestyrelsens beslutning om at indkalde til et ekstraordinært landsmøde i efteråret, der kun skulle have et punkt på dagsordenen: en afklaring af om listen med Asmaa Abdol-Hamid på en sjetteplads og med en opstilling i København, skulle opretholdes eller ej.

Et mindretal i Hovedbestyrelsen – heriblandt Asmaa Abdol-Hamid selv – havde fremlagt et papir, der kritiserede beslutningen, både fordi de fandt den truffet på et udemokratisk grundlag, og fordi de mente, at Hovedbestyrelsen lagde for meget af skylden for listens politiske krise over på Asmaa Abdol-Hamids kandidatur.

Debatten om det ekstraordinære årsmøde
Inger V. Johansen forklarede på Hovedbestyrelsens vegne, at den indkaldte til årsmødet i november, fordi Asmaa Abdol-Hamids kandidatur havde udviklet sig til et problem for partiet. Det var ikke et problem, Hovedbestyrelsen alene mente kunne tilskrives den omstridte kandidat, men i lige så høj grad mediernes behandling og skævvridning af Asmaa Abdol-Hamids udtalelser.

Problemet var ifølge Inger V. Johansen, at ingen af Enhedslistens andre politiske mærkesager kunne komme igennem i pressen, at uenigheden voksede internt og at Hovedbestyrelsen måtte reagere for at undgå en katastrofe.

Vibeke Syppli Enrum kritiserede på mindretallets vegne derimod Hovedbestyrelsen for at komme med en direkte kritik af en enkelt kandidat, Asmaa Abdol-Hamid, i stedet for at bakke hende op, for at træffe beslutningen på et udemokratiske grundlag – blandt andet ved at der var nedlagt forbud mod referat af punktet – og for at være »svage i koderne«, da Enhedslisten kom ud i politisk stormvejr.

Debatten om Hovedbestyrelsens beretning bølgede frem og tilbage hele fredag eftermiddag. Striden gik først og fremmest på, om beslutningen havde været demokratisk, hvad den politiske krise i efteråret bestod i, og om et ekstraordinært årsmødet ville kunne løse listens politiske problemer eller ej.

Hovedbestyrelsesmindretallets fortolkning af situationen blev sidst på eftermiddagen nedstemt. 64 delegerede stemte for mindretallets udtalelse, 181 imod og 18 undlod at stemme. Og derefter vedtog årsmødets delegerede Hovedbestyrelsens beretning med overvældende flertal.

Religionsdebatten
Fredagens anden hoveddiskussion var debat om og vedtagelse af et papir om Enhedslistens opfattelse af forholdet mellem religion og politik, herunder listens eget forhold til religion, tro og religiøse medlemmer.

Der var fremsat ikke mindre end syv forskellige forslag til vedtagelser. Forskellene i holdningerne i de syv forslag indbyrdes var ret subtile, men den grundlæggende skillelinje lå mellem to forslag med udspring omkring fraktionsgruppen »Antireligiøst netværk«, og fem andre forslag, der i større eller mindre grad accepterede religion, tro og religiøse som medlemmer i Enhedslisten.

Bue Nielsen, der var en af forslagsstillerne af det mest »antireligiøse« forslag, understregede, at hans og 18 andre medlemmers forslag ikke antastede religionsfriheden i samfundet og heller ikke handlede om »hvem, der må og ikke må være medlemmer af Enhedslisten«.

– Men Enhedslisten må vende sig mod religiøse argumenter. Vi kan ikke overlade kampen mellem fornuft og overtro til højrefløjen, sagde han.

Som eksempel på Enhedslistens svaghed i religionsspørgsmålet henviste han til den såkaldte Muhammedkrise for to år siden:

– Enhedslistens eneste svar på den situation bestod i at starte en indsamling til en moske i stedet for at forsvare ytringsfriheden, sagde han.

Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslistens folketingsgruppe kunne ikke genkende den beskrivelse af svaghed på religionsspørgsmålet. Hun argumenterede for, at Enhedslisten var et religionskritisk parti, men at det ikke indebar en kritik af religiøse mennesker.

– I næste uge fremsætter vi et forslag i Folketinget, der foreslår adskillelse af kirke og stat. Konsekvensen vil være, at der ikke længere skal opkræves en særlig kirkeskat, at kristendomsundervisningen skal ud af folkeskolerne, at navneregistrering ikke skal foregå på kirkekontorerne og at blasfemiparagraffen skal afskaffes, sagde hun.

Årsmødet endte efter en indviklet afstemningsprocedure med at vedtage et forslag fra partiets hovedbestyrelse, der slog fast, at Enhedslisten ikke er et religiøst parti, men at religiøse er velkomne som medlemmer, og at det ikke-religiøse ikke indebærer, at partiet er antireligiøst.

De anti-religiøse forslag kunne mønstre omkring en femtedel af de delegeredes stemmer.