Ingen i Aalborg kan være i tvivl om, at det var i går, de offentligt ansatte indledte storstrejken. Hele dagen vrimlede de rundt i gaderne udstyret med selvlysende veste, t-shirts, skilte, bannere og røde hænder.
Ved ti-tiden indfinder de første medlemmer af FOA sig på Gl. Torv. 50 social- og sundhedsarbejdere fra Plejehjemmet Thomasminde vil lige kigge forbi, inden de bevæger sig videre ud i byen for at dele løbesedler ud.
– Vi vil være sikre på, at borgerne finder ud af, at det er i dag, konflikten starter. De skal også vide hvorfor, siger én af de strejkende fra plejehjemmet.
I dagligdagen er de vant til at passe deres arbejde. De gør ikke så meget væsen af sig og bryder sig bestemt ikke om at skulle udtale sig til pressen. Da slet ikke hvis navnet skal med, og der skal tages et foto.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96