Annonce

17. april 2008 - 10:14

OK08: Portører parate til kamp

– 15 procent, så er vi tilfredse.

De 200 københavnske portører og parkeringsvagter, der onsdag den 16. april startede strejken med morgenmøde hos FOA, er ikke i tvivl om målet.

– Det kan da ikke være rigtigt, at de ufaglærte jobs i privaten giver mere end det, vi laver, siger Casper Grøndahl, Amager Hospital.

– Det er jo mennesker, vi har med at gøre. Menneskeliv er vigtigere end mursten eller træ. Det er et stort problem, at det offentlige altid har været bagud, supplerer kollegaen Jack Jørgensen.

Steen Byrdal har været i strejke flere gange. Han glæder sig over den effekt, konflikten har på hans yngre kolleger.

– Her er en del, der ikke har prøvet det før. De unge opdager fællesskabets betydning. Uanset hvordan udfaldet bliver, tror jeg erfaringen vil styrke dem. Et regeringsindgreb kan åbne øjnene for, hvordan tingene hænger sammen, mener han.

Jack Jørgensen er en af de førstegangsstrejkende. Han meldte sig ind i FOA straks efter sin ansættelse, og det er han glad for i dag.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce