OK08: Kampgejst og sprækker i strejkefronten

Mindst 12 arbejdspladser og 80 medarbejdere i Aalborg kommune har taget hul på overenskomststrejker ved at holde faglige møder og nedlægge arbejdet tirsdag den 15. april.

Flere hænder og mere i løn, har været fælleskrav for de offentlige ansatte op til overenskomstfornyelsen 2008. Men fælles forhandlings- og kampstrategi mellem de offentlige ansatte kniber det mere med at blive enige om. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

I modsætning til de strejker, der starter på sundheds- og plejeområdet onsdag den 16. april, er aktionerne i Aalborg overenskomststridige, men sker for at vise, at mere end det plejepersonale, der er blevet udpeget til at strejke officielt, står bag kravet om mere i løn.

– Vi markerer, at vi alle står bag strejken. Vi har kickstartet strejken, fordi vi er nået smertegrænsen for vores fag, så det kæmper vi for. Og så kæmper vi for de ældre, siger Lars Erikssen, der er formand for Hjemmeplejens Aktionsgruppe, til Politiken.

Det er blandt andet Sosugruppen på Syrenbakken i Aalborg, der har besluttet at nedlægge arbejdet i tre timer, mens andre, eksempelvis Sosu-assistenterne i Hasserisgruppen, har besluttet at stoppe arbejdet i et døgn.

Samtidig er over 2.000 tillidsrepræsentanter og fagligt valgte afdelingsrepræsentanter fra fagforeningen samlet til forberedelse af konflikten i Odense tirsdag den 15. april.

Sprækker i strejkefronten
Trods dette kampberedskab er der måske ved at blive slået sprækker i strejkefronten.

Den første kom, da pædagogernes fagforening BUPL fredag den 11. april besluttede at sende en lønaftale med de kommunale arbejdsgivere til afstemning blandt medlemmerne. Det har udsat en eventuel strejke blandt landets pædagoger til midten af maj måned – og overladt slagmarken for strejker i april måned til personalegrupperne i FOA og Sundhedskartellet.

BUPL’s hovedbestyrelse besluttede at anbefale aftalen, fordi der – med formanden Henning Pedersens ord – var »rørt rundt i løngryden«.

– Vi har fået et lønhop til basisgrupper. En nyuddannet pædagog på fuld tid vil få 3.000 kroner mere om måneden i løbet af de tre år, overenskomsten løber, siger han til Politiken.

– Og en pædagog med ti år på bagen vil få op mod 4.000 kroner mere i månedsløn frem til 2011. Det er tre løntrin, siger han.

Han fortæller, at han er særlig glad for, at der bliver flyttet penge fra forhandlinger om lokalløn til generelle lønstigninger.

Det er dog ikke alle pædagoger, der er tilfredse med aftalen. Blandt andet har BUPL Sydjylland og Pædagogstuderendes Landssammenslutning besluttet at opfordre til at stemme nej til forslaget.

Onsdag den 16. april har modstandere af forliget annonceret en demonstration foran BUPL’s kontorer på Blegdamsvej i København. Og der er startet et debatforum på nettet, der danner ramme om en kampagne for at stemme nej til forslaget.

Hvis aftalen stemmes ned, vil det dog tidligst komme til konflikt for flertallet af landets pædagoger i midten af maj, da afstemningen først afsluttes den 13. maj.

Aflyste ældrestrejker i Århus
Hvor effektiv strejken bliver for de personalegrupper, der går i konflikt onsdag den 16. april, er dog mere og mere usikkert.

FOA i Århus har eksempelvis afblæst strejken i ældreplejen, fordi der er for få ansatte til, at et aftalt nødberedskab kan opretholdes. Tillidsrepræsentanter og ledelser har på forhånd aftalt, hvilke opgaver, der skal løses under en konflikt, og hvor meget personale, det kræver.

Der er simpelthen ikke personale nok ansat i tre institutioner i en århusianske ældrepleje, der ellers var udset til strejke, til at opretholde nødberedskabet uden brug af vikarer – som man ikke må hyre under en konflikt.

– Situationen fortæller alt om hverdagen i ældreplejen. Nødberedskabet skal sikre den allermest nødvendige pleje i livsvigtige situationer, men det kan man ikke engang leve op til overalt, siger formanden for FOA-Århus ifølge Politiken.

Sygehusene: Hver fjerde sygeplejerske kan ikke strejke
Noget lignende gør sig gældende på sundhedsområdet, hvor hver fjerde sygeplejerske ikke kommer i konflikt, fordi den daglige bemanding svarer til det nødberedskab, der skal klare akutte sygdomme.

På Frederikshavns Sygehus kommer sygeplejerskerne på tre medicinske og en gynækologisk afdeling eksempelvis ikke i strejke, selv om de var udset til det. Sygehuset må faktisk indkalde vikarer for at få nødbemandingen til at hænge sammen.

Og det er ikke kun i Nordjylland, den daglige bemanding svarer til eller er dårligere end nødberedskabet.

På 448 af 1.989 sygehusafdelinger kan 7.902 sygeplejersker ikke strejke, selv om de er udtaget til konflikt, kan Dansk Sygeplejeråd fortælle.

Det svarer til 29 procent af de sygeplejersker, der var udtaget på forhånd.

– Det fortæller mere om hverdagen end om nødberedskabet, når mere end hver fjerde sygeplejerske ikke kan strejke. Nødberedskabet burde naturligvis være mindre end den daglige bemanding, siger Connie Kruckow, der er formand for Dansk Sygeplejeråd.

Politiken skriver, at baggrunden for den lave bemanding er ubesatte stillinger, langtidssygemeldinger og orlov. Der står ifølge avisen 2.400 stillinger ubesatte på de offentlige sygehuse, hvilket er en fordobling på to år.

Ligelønskommission
En anden mulig sprække i kampberedskabet opstod mandag den 14. april, da formanden for FOA, Dennis Kristensen, erklærede sig villig til at stoppe overenskomststrejken, hvis der nedsættes en ligelønskommission. Han betinger sig dog, at der knyttes en pose penge til kommissionens arbejde:

– Hvis forslaget alene handler om at få eksperter til at fortælle os det, vi ved i forvejen, er det bare en mentalhygiejnisk foranstaltning. Vi har ingen interesse i at få nedsat en syltekrukke, siger Dannis Kristensen til Politiken.

FOA-formandens udsagn er kommet efter, at både Venstre og De Konservative har udtalt sig positivt om nedsættelsen af en uafhængig ekspertgruppe, der kan undersøge uretfærdige lønforskelle inden for det offentlige. I Norge har et sådan et udredningsarbejde betydet, at der er afsat tre milliarder kroner til forbedringer af kvindefagenes lønninger.