Godt 700 SF’ere invaderede i weekenden den overdådige SAS Radisson Falkonersal på Frederiksberg til tonerne af live jazzmusik.
Her koster kaffen 32 kroner og 0,4 liter fadøl kan fås til 56 kroner. SF`erne er blevet båret ind på de bonede gulve af 50 procent flere medlemmer (i dag er der over 16.000 SF’ere) og mere end en fordobling af antallet af folkevalgte på tinge (fra 11 til 23).
»Det ku’ være så godt« lyder kampråbet på de fire ti meter lange bannere, der hænger ned fra scenen.
– Vi er godt på vej til at få ændret mange menneskers opfattelse af, hvad SF er for et parti. Det har været en myte, at SF ikke tør tage ansvar. Den myte fik vi skudt ned sidste år, da vi klart fortalte, at SF meget gerne vil med i en kommende regering. Der er en myte om, at SF er økonomisk mindre ansvarlige. Trods vores støtte til genopretningen af økonomien i 1990’erne, indleder SF’s formand, Villy Søvndal, debatten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96