Flere hundrede mennesker var omkring midnat forsamlet til piratfesten på Islands Brygge, som Modkraft.dks fotograf på stedet beskriver som rigtig god og meget veltilrettelagt. Kort efter midnat dukker en enkelt hundepatruljevogn op på stedet, ifølge Modkrafts fotograf tydeligvis uden at ane, hvad det er, man rykker ud til.
Da betjentene erfarer, at der afholdes fest, tilkalder de forstærkninger. Af uransagelige årsager møder kun en mindre, ikke-kampklædt styrke op.

Flere bidt af hunde
Da styrken alligevel forsøger at standse festen, ekskalerer situationen ifølge Modkrafts kilde. Betjentene, der er for få til at kontrollere situationen, vælger at anvende knipler, peberspray og hunde, hvilket resulterer i en meget tilspidset, alvorlig situation, hvor flere bliver bidt af hundene.
Anton fra April2008, som de internationale aktionsdage kaldes, udtalte bagefter til Modkraft:
– Det er sørgeligt at se, at magthaverne er så bange for det der er anerledes, at de hellere vil angribe en gruppe fredlige mennesker med alle midler, end at lade dem feste. Festen gik perfekt indtil politiet dukkede op. Vi generede ikke nogen, og havde det bare sjovt med hinanden.




Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96