Demokrati i Baskerlandet: Anklaget for terrorisme

300 baskiske nationalister sidder i fængsel eller er under anklage for terrorisme. Ikke på grund af deres handlinger, men deres holdninger.

Mariné Orateguru var borgmester i landsbyen Moroto fra i perioden fra 1999 til 2005, valgt for en socialistisk fællesliste, som er tilhængere af baskisk selvstændighed.

– Myndighederne arbejder ud fra tesen: ’Udalbiltza arbejder for baskisk selvstændighed – ETA arbejder for baskisk selvstændighed. Altså er Udalbiltza lig med ETA!’, siger Mariné Orateguru. Foto: Erik Pedersen.

På grund af sit engagement i den baskiske paraplyorganisation, Udalbiltza, en fællesrepræsentation for baskiske nationalistpartier, er hun blevet anklaget for at have tilknytning til ETA og har måtte træde tilbage som borgmester.

Hun har i mere end ét år ventet på en retssag, der kan indbringe hende 10-15 års fængsel. Mariné Orateguru fortæller her om arbejdsvilkårene for Udalbiltza.

– Jeg repræsenterer ikke mere Udalbiltza, da jeg ikke længere er borgmester, men vi er 22 fra organisationen, som skal dømmes sammen.

– Retssagen minder om de andre politiske retssager, der har verseret siden 1998. Den 21. april begynder retssagen mod medlemmer af partiet Azkartazuna og af organisationen Pro-Amnestia, mens vi stadig ikke har fået oplyst, hvornår vores sag kommer for en dommer. Det gælder for øvrigt også partiet Batasuna, som blev forbudt i 2002! Alt i alt drejer det sig om næsten 300 personer, som enten allerede sidder i fængsel eller er under anklage.

– Ingen af disse har begået noget kriminelt - det handler ikke om at straffe forbrydelser, det handler om at straffe ideer og visioner! Vi, som skal dømmes, har arbejdet åbent og legalt, og vores politik er kendt af alle: Vi vil et uafhængigt Euskal Herria [Baskerlandet, red.].

Tværbaskisk forening
– Udalbiltza er en sammenslutning af folkevalgte fra alle de syv baskiske provinser - herunder også de tre i Frankrig.

– Det er første gang i nyere tid, vi har fået etableret en institution eller et organ, der repræsenterer alle provinserne – ellers har vi altid været »territorialt« splittede, dels mellem de to nationer, Spanien og Frankrig, og dels pga. de meget forskellige forhold internt i de fire provinser, der ligger på spansk territorium.

– Og det har netop været en af de sværeste knuder i kampen for selvstændighed. Vores mål er frit at kunne vælge, hvor vi som baskere vil bo.

Udalbiltza historie
– I begyndelsen af 1999 besluttede en række folkevalgte baskiske politikere at indkalde til et stort møde i Iruñea [Pamplona, red.]. Mødet havde til formål at stifte en organsiation, der kunne forene alle folkevalgte i Euskal Herria.

– Der deltog næsten 700 personer i det første møde, og man besluttede at indkalde til en slags generalforsmaling den 18. september samme år.

– Her var deltagertallet steget til næsten 2000, og de vedtog at stifte sammenslutningen, der fik navnet Udalbiltza. Deltagerne var medlemmer af flere politiske partier – herunder også nationalistisk-borgerlige parti PVN – og heraf valgtes den første bestyrelse. Man fik også defineret hvilke mål, organisationen skulle arbejde for:

Udalbiltzas mål: kulturel og økonomisk sammenhæng
– Det drejer sig først og fremmest om at støtte og underbygge nationalfølelsen, for vort væsentligste problem er, at ingen hverken i Europa eller på globalt plan anerkender Euskal Herrias ret til selvbestemmelse. Det er efter vor mening nøgle til at løse de sociale og politiske konflikter, Euskal Herria hærges af.

– Dernæst var det vigtigt, at få etableret et samarbejde mellem de folkevalgte i de baskiske provinser. Forskellen mellem den økonomiske udvikling i de baskiske provinser er himmelråbende, men også sprogmæssigt er der meget stor forskel på forholdene. Det baskiske sprog, euskera, anerkendes ikke i Frankrig, mens der i Navarra-provinsen findes sprogzoner, hvor euskera anerkendes i forskellig grad.

– Målet er altså at skabe en kulturel, økonomisk og social ramme om et samarbejde mellem kommunalpolitikere og andre folkevalgte. Vi anså det for vigtigt at skaffe økonomiske resurser, og vi besluttede, at de skulle komme fra vore egne kommuner og organisationer.

Finansiering og internationalt samarbejde
– Praktisk fungerer Udalbiltza økonomisk ved årlige bidrag, der anvendes til at financiere projekter som f.eks. etablering af såkaldte »ikaztola« - dvs. baskiske sprogskoler drevet på lokalt plan – i de fransk-baskiske provinser, finansiering af sportsstævner osv.

– Hvad angår den økonomiske udvikling har vi stiftet en fond, der især fokuserer på finansiering af lokale virksomheder i de baskiske provinser i Frankrig, hvor arbejdsløsheden i visse regioner er enorm, og hvor man derfor ser en massiv udvandring. Der findes eksempler på områder, hvor mere end halvdelen af befolkningen i de seneste fem år har valgt at søge væk.

– En tredje opgave er at fungere som internationalt talerør. Vi har haft møder med Ligaen for Menneskerrettigheder, og vi arrangerede i december 2002 et internationalt træf med repræsentanter fra mere end 30 befolkningsgrupper fra alle gene af verden, »Den Internationale Konference for Folkeslagenes Rettigheder«. Hovedtemaet var kravet om retten til selvbestemmelse som nøglen til at løse konflikter med udgangspunkt i international ret.

– Man bør også nævnes »Las Diaspora –Udlændigheden« som er et kulturelt tilbud til de mennesker, som i op til fire generationer har boet uden for Euskal Herris grænser.

Fællesdokument
– Det sidste - omend ikke det mindst væsentlige - er at støtte tiltag, der rent praktisk kan bidrage til at udforme den fremtid, vi ønsker for et frit og demokratisk Euskal Herria. Her har det især været vigtigt med diskussioner om, hvorledes vi løser den politiske konflikt.

– Vi har drøftet hvorfor, hvordan og hvilke konsekvenser eventuelle løsninger vil indebære og har i den forbindelse udarbejdet et kompendium med titlen »Dokumentet om Euskal Herrias Rettigheder«.

– Inspirationen er hente i de erfaringer, sydafrikanerne gjorde efter afskaffelse af apartheid-systemet. Her i Euskal Herria fungerer apartheid ikke på baggrund af hudfarver –det sker på baggrund af vores ideers kulør. Når tiden er inde, vil dette dokument givet blive utroligt værdifuldt for sameksistensen i et frit og demokratisk Euskal Herria.

To linjer
– Lige fra starten har Udalbiltza stødt på vanskeligheder. Det sværeste har været ledelserne i de politiske partier, der har ønsket at sætte sig på organisationen, i stedet for at overlade det til os lokalpolitikere. Og her har PNV været værst.

– Partiet har konstant prøvet at gøre Udalbiltza til en slags pengemaskine, der blot skulle skrabe penge sammen til støtte af forskellige projekter. Intet internationalt arbejde, ingen formidling, intet politisk arbejde – kun godgørende foranstaltninger, intet andet!

– Det har betydet, at Udalbiltza blev splittet i to opfattelser: en »godgørende« og en politisk. Hvis vi andre havde valgt den godgørende linie, ville vi sikkert have haft det noget nemmere nu, men for os drejer det sig ikke om blot a stifte nok en organisation. Dem har vi rigeligt af i forvejen!

Politisk forfølgelse
– I 2003 indtrådte så vendepunktet. Den 13. maj skulle der afholdes kommunalvalg, og det var første gang »Ley de los Partidos« [ særlov, der muliggør forbud mod politiske partier, hvis de har medlemmer, som f.eks. har været organiseret i forbudte organisationer, red.] trådte i kraft. Vi frygtede det værste – og det viste sig at holde stik.

– I hundredevis af lokallister blev forbudt opstilling, og den 29. april foretog politiet en omfattende razzia mod Udalbiltza. De anholdt 13 personer, hvoraf nogle var folkevalgte, mens andre var almindelige politiske aktivister, der arbejdede i sammenslutningen.

– Alle vores kontore i blandt andet Bilbao, Iruñea og Gasteiz blev lukkede, alle vore bankkonti - både Udalbiltzas og udviklingsfondens – blev spærret. På den sidstnævnte, hvis penge stammede fra kommuner, der støttede vort arbejde, og frivillige bidrag, fik vi beslagt næsten 500.000 euro!

– Det var et hårdt slag, men allerede en måned senere - i forbindelse med valget - blev en række andre medarbejdere og sympatisører indstævnet for retten, mens to aktivister blev arresterede. Jeg blev ikke selv anholdt og heller ikke indstævnet - det skete først et år senere samtidig med syv andre personer fra Udalbiltza. Der er foregået rigtig mange mærkelige ting her i løbet af de seneste år.

– Anklageskriftet virker som noget fra en »soap-opera«, der er ikke angivet nogen decideret forbrydelse. Man opremser ting, som har været offentliggjort i medierne: Du har bistået dén eller dén organisation, du har været med til at organisere dén eller dén konference – og det skulle altså være lovovertrædelser? Det er de eneste beviser på lovbrud, man præsenterer for os!

– Myndighederne arbejder ud fra tesen: ’Udalbiltza arbejder for baskisk selvstændighed – ETA arbejder for baskisk selvstændighed. Altså er Udalbiltza lig med ETA!’ Sådan er vilkårene for tiden, men Udalbiltza fortsætter med at fungere. Mens vi venter på en konkret dato for indledningen af retssagen mod os, så afholder Udalbiltza i juni sin næste generalforsamling.