Antallet af mennesker i USA, der overlever på den statslige madkupon-ordning, forventes at nå rekordhøje 28 millioner personer næste år. Det vil være det højeste antal siden ordningen blev lanceret i 1960’erne, skriver avisen The New York Times.
Det er Kongressens budgetkontor i USA, som har regnet sig frem til de dystre fremtidsudsigter for et stigende antal amerikanere, der er truet af direkte nød. For at være berettiget til madhjælp fra staten skal en familie på fire have en samlet årsindkomst på, hvad der højest svarer til 129.000 kroner. Det hedder sig, at man højest må ligge lige over grænsen for egentlig fattigdom for at være berettiget.
I 2007 var 26,5 millioner mennesker tilknyttet ordningen. Det nærmer sig ti procent af USA`s 300 millioner indbyggere.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96