Hvis det står til Post Danmark, så er lørdagsposten snart historie. Postdirektør Helge Isakson mener blandt andet, at det er alt for svært at finde personale.
Han mener heller ikke, at der bør være højere krav til postservice i Danmark end i de øvrige EU-lande, når EU`s postdirektiv er gennemført fra 2010. EU`s mindstekrav er fem ugentlige postomdelinger.
De udtalelser har fået både oppositionen og Dansk Folkeparti op af stolene. Socialdemokratiets kulturordfører Mogens Jensen har svært ved at forstå postdirektørens udmelding.
– Det vil vi ikke acceptere. Post Danmark er nødt til at opretholde den service, som betyder noget for rigtig mange danskere, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96