Demokrati i Baskerlandet: Lokalstyre per fjernbetjening

Ondarroa er en by med omkring 10.000 indbyggere ved kysten i den baskiske provins Bizkaia. Ondarroas primære økonomiske aktivitet har traditionelt været fiskeriet, men man har i de seneste årtier oplevet et kraftig nedgang i dette erhverv.

Mange indbyggere mener, at det skyldes, at Euskal Herria, som Baskerlandet hedder på lokalsproget, ikke kan træffe egne beslutninger, men er underlagt den spanske centralregering i Madrid og EU.

»Uafhængighed«, klistermærke agiterer for løsrivelse af Baskerlandet. Foto: Erik Pedersen

Ondarroa adskiller sig på dette punkt formodentlig ikke fra så mange andre små lokalsamfund, hverken i Euskal Herria, Spanien eller resten af Europa. Det er noget helt andet, der gør byen interessant: I Ondarroa vandt en boykot-aktion af det »suspenderede« parti, Acción Naciolalista Vasca, ANV, i det seneste lokalvalg absolut flertal.

De politiske forviklinger efter valget har medført, at bystyret i Ondorroa er endt med at blive udøvet fra Bilbao og af byrådsmedlemmer uden lokal forankring.

Forbud førte til boykot-aktion
– Vores parti har siddet i byrådet i flere omgange, men vi har nu været forhindret i at opstille ved de to seneste valg, fortæller en repræsentant for den lokale afdeling af ANV.

Ved det seneste kommunalvalg, der blev blev afholdt den 27. maj 2007, ville en koalition bestående af den samlede venstrefløj stille op på ANV’s liste, men det blev forhindret af en såkaldt »suspension«. Det blev begrundet med, at nogle af kandidaterne tidligere havde været medlemmer af bl.a. partiet Batasuna, der blev forbudt i 2002.

– For at protestere imod »suspensionen« vedtog vi at opfordre indbyggerne i Ondarroa til at stemme blankt - vi tog rundt fra hus til hus og uddelte stemmesedler, som folk kunne anvende ved afstemningen.

Absolut flertal
Boykotaktionen var så stor en succes, at proteststemmesedlerne opnåede »absolut flertal:

– Da resultatet forelå, viste det sig, at vi ville have vundet valget, for vi opnåede 2.200 stemmer, mens det nationalistisk-borgerlige baskiske parti, PNV, kun opnåede 1.700 stemmer, fortæller repræsentanten.

– Hvis vi ikke var blevet forhindret i at opstille, ville det have givet os det absolutte flertal i byen, dvs at vi af byrådets 13 pladser, kunne have sat os på de syv. PNV ville have fået fem, mens to andre partier, som også er tilhængere af baskisk selvstændighed, hver ville have fået en plads i byrådet.

I stedet blev byrådet besat med ni pladser til PNV og henholdsvis to og en pladser til to selvstændighedspartier, Euskal Akartasuna og Aralar. Det spanske konservative parti, Partido Popular, opnåede også en plads i byrådet – en repræsentation, det ellers ikke vil have haft, hvis boykotstemmerne var blevet talt som partiliste.

Boykot af konstituering
Konstitueringen af det nye byråd kom dog ikke til at forløbe uden kraftige politiske uenigheder og gnidninger.

– Den 16. juni, hvor det nye byråd skulle konstitueres, besluttede PNV og de to selvstændighedspartier Euskal Akartasuna og Aralar ikke at møde op i byrådssalen, og derved forhindrede de at et nyt byråd overhovedet kunne tages i ed, fortæller ANVs repræsentant.

– Vi roser den lokale afdeling af PNV for med denne handling at have respekteret udfaldet af valget, og man kan bestemt sige det samme om de to andre partier. Og her øjnede vi muligheden for at indgå en eller anden form for aftale med de tre partier. Men ved et møde med PNV var det åbenlyst, at der ikke var enighed om partiets holdning internt. På den ene side mente lokalafdelingen ikke at det ville være rimeligt at overtage magten i kommunen, fordi PNV faktisk ikke havde vundet, men repræsentanter fra partiets nationale ledelse krævede at de lokale skulle påtage sig opgaven.

Der blev derfor senere indkalt til et ny byrådsmøde, hvor man skulle konstituere byrådet med det folkevalgte.

– Men også her holdt de tre partier fast i deres oprindelige holdning om ikke at ville indtræde i byrådet. Reglerne foreskriver så, at et »forretningsbyråd« udpeges af provinsregeringen i Bilbao, der er hovedstad i Bizkaia-provinsen, og hertil skulle de opstillingsberretigede partier udpege medlemmer, fortæller medlemmet af ANV.

– Det gav pludselig mulighed op for, at ANV alligevel kunne blive repræsenteret i byrådet. At det ikke blev til noget skyldes PNV.

Lokale stridigheder
I første omgang havde den lokale partiafdeling af PNV problemer med at få medlemmer til at melde sig som kandidater.

– Vi tilbød at lave en »aftale«, hvor vi fra ANV fik seks byrådspladser og gav afkald på det absolutte flertal, vi havde opnået, mens PNV fik fire, Euksera Akartasuna, Aralar og Partido Popular hver fik én plads, fortæller han.

– Men i stedet for at indgå en aftale med os, valgte PNV’s lokalafdeling at lade beslutningen overgå til den nationale ledelse, som valgte at sætte sig på magten.

Og det er resulteret i at Ondarroa nu ikke styres fra byen selv.

Fjernstyre
– PNVs nuværende medlemmer af byrådet bor ikke her, mange har aldrig sat deres ben i byen, og de har ingen reel idé om, hvad der foregår i Ondarroa. Byrådsmøderne er nu forlagt til Bilbao, og der er ikke adgang til at overvære møderne for almindelige mennesker.

– Desuden er mange tidligere udvalg nu nedlagt, og man kan roligt sige at det lokale politiske arbejde er lagt dødt. Vi er med andre ord en by, som styres via »fjernbetjening«.

– PNVs nye medlemmer af byrådet har afvist overhovedet at høre på os fra den baskiske venstrefløj og selvstændighedsbevægelse. De forsøger at få vedtaget nye initiativer, men de er helt ude af kontakt med lokalbefolkningen.

ANV medlemmet fortæller, at man har forsøgt at råbe det nye styre op og blandt andet opfordret dem til at holde åbne byrådsmøder, men det eneste resultat har været, at det har tilkaldt politiet.

– Og desværre er Ondarroa ikke det eneste tilfælde. PNV har reduceret sig selv til at være et servilt organ for det spanske socialdemokrati, PSOE, og de er garant for at den famøse »Ley de Partidos«, der muliggør forbud af politiske partier, ikke er blevet afskaffet. Hvad PNV har foretaget sig her i Euskal Herria er formodentligt det største svindelnummer i nyere spansk historie.