Svenske sygeplejersker truer med masseopsigelser

Reel lønstigning eller vi siger op. Sådan lyder truslen fra de to svenske sygeplejersker Fatma Aslan og Rolf Forslund, der midt under overenskomstforhandlingerne har taget initiativ til kampagnen Lønoprør2008. Og mere end 20.000 af deres kolleger har allerede erklæret sig enige, og skrevet under på kampagnens manifest.

De to sygeplejersker fra Västerås har fået nok af at blive taget for givet og mødt med holdningen, at dem der tager sig af andre menneskers helbred, gør det, fordi de har et kald, og derfor ikke bekymrer sig så meget om lønnen.

Svenske sygeplejersker truer med at gøre deres finsk kolleger kunsten efter og sige kollektivt op, hvis ikke de får reelle lønstigninger.

– Vi, der arbejder inden for faget – sygeplejersker, bioanalytikere, jordemødre osv. – er nu så inderligt trætte af konstant at blive udnyttet af vore arbejdsgivere – som om vi er ideelt arbejdende engle, der til hver en tid kan tilkaldes og forventes at stille op til hvad som helst uden en rimelig kompensation. Arbejdsgiverne spiller på vores følelser overfor patienterne, og har kastet alt ansvar over på os, siger Fatma Aslan til det svenske magasin ETC.

Lyt eller tag konsekvensen!
»Nu må det være nok. Vi er trætte af at høre på politikernes tomme ord. Vi er trætte af at være søde. Nu er det på høje tide, at både regeringen og Sveriges kommuner og landsting hører på os (...) Nu har vi tænkt os at reagere ved at sige op, hvis vi ikke bliver taget alvorligt (...) Tålmodigheden er slut. Kampviljen er maksimal«, lyder det i manifestet.

Sygeplejerskernes manifest beskriver desuden et utroligt stresset miljø, nedskæringer og overbelægninger – alt sammen noget der rammer både personale og patienter.

»Hvordan forklarer man både moralsk og logisk, at sygeplejerskerne i Västerås er blevet tilbudt en lønstigning på tre procent, samtidig med at en landstingsdirektør har fået 50 procents lønforhøjelse«, skriver de i manifestet, der hurtigt er blevet spredt i forbindelse med de svenske overenskomstforhandlinger, der ligesom i Danmark er temmelig spændte.

»Det her er regeringens, landstingets og kommunernes sidste chance for at standse det, der kan blive en landsdækkende personalekrise inden sommer. Vores budskab er entydigt: Lyt nu eller tag konsekvensen«, skriver sygeplejerskerne.

Løn og respekt
Manifestet nævner tre minimumskrav: Startlønnen skal hæves med 5.000 kroner fra 18.000 til 23.000. Dem der allerede er i arbejde skal have en lønkompensation på ligeledes 5.000 kroner om måneden. Og endelig skal den årlige lønforhøjelse ligge på fem procent.

Samtidig understreger de dog, at det handler ligeså meget om respekt for deres arbejde som det handler om penge:

– Jeg nægter at arbejde dag og nat og samtidig blive mødt med en forventning om at være taknemmelig. Som om det er ondskabsfuldt at ville have en anstændig løn. Det er 2008. Hallo!, lyder det fra Fatma, der allerede er begyndt at kigge efter et job uden for sundhedssektoren – ligesom 20 andre på hendes afdeling.

Da omkring 13.000 finske sygeplejersker sidste år gennemførte en kollektiv opsigelse, resulterede det i lønforhøjelser på mellem 22 og 28 pct. over de kommende fire år. Derefter blev opsigelserne trukket tilbage.

I Danmark har sygeplejerskerne ikke umiddelbart planer om kollektive opsigelser – ikke mindst fordi det ifølge hovedaftalen med arbejdsgiverne er et ulovligt kampskridt, der vil koste organisationen en meget stor bod og få store omkostninger for de enkelte medlemmer.