Annonce

25. februar 2008 - 23:28

Splittelse blandt svenske højreekstremister

De to hovedorganisationer blandt Sveriges »uafhængige nationalister«, Info-14 og Nordisk Förbundet, udkæmper i disse dage en hidsig kamp om magten over deres del af den højreekstreme bevægelse i landet, skriver Researchkollektivet Redox.

Forsøg på at styre bevægelsen
Betegnelsen »uafhængige nationalister« dækker over den del af bevægelsen, som er uafhængig af de traditionelle nazistiske partier på den ene side, og den parlamentariske højrefløj på den anden. Det er en bevægelse, som har fået tag i en ny generation af unge højreekstremister, og som i sit udgangspunkt definerer sig som aktivister, der er en del af netværk frem for at være medlemmer af et parti eller en gruppe.

Konflikten mellem Info-14, som var de første til at tage konceptet til sig i Sverige, og Nordisk Förbundet, som via deres hjemmeside angiveligt forsøger at kopiere konceptet, bunder i begge organisationers forsøg på at gøre koncept med uafhængige mere centraliseret og styret.

Indbrud og trusler
Info-14 har i den forbindelse lanceret »Fria Nationalister«, mens Nordisk Förbundet forsøger, at lokke de unge med netværksportalen »Motstand.nu«. De konkurrerende projekter er begge blevet præsenteret for offentligheden i det nye år, og det har givet anledning til gensidige beskyldninger om, at den anden part skaber splittelse.

Konflikten har indtil videre betydet, at aktivister i flere »uafhængige« grupper har skiftet til den konkurrerende part, hvilket særligt Nordisk Förbundet har måtte erkende. Organisationens webmaster forlod således forbundet til fordel for konkurrenten. Det førte til, at ledende medlemmer i Nordisk Förbundet brød ind i den pågældendes lejlighed og med pistoler truede sig til hans computer, for at undgå at han tog kundearkivet med sig.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce