G8 i Japan: Demonstrationer mod ulighed og etnisk diskrimination

Protesterne mod det næste G8 møde vil forsøge at forene kamp mod neoliberalisme med modstand mod nationalisme, etnisk diskrimination og ulighed. Det fortæller aktivisten Go Hirasawa i den tyske avis Taz den 21. februar.

Næste G8-topmøde finder sted i juni 2008 på den japanske ø Hokkaido. Foto: de.infomedia.org

Demonstrationerne mod G8-mødet vil protestere mod konsekvenserne af neoliberalismen i Japan, først og fremmest en øget ulighed mellem rige og fattige.

– Premierminister Junichiro Koizumis neoliberale reformer har skærpet disse forskelle, og det fører nu til store problemer. Modsat Tyskland finder der næsten intet social sikkerhedsnet. Mange unge mennesker lever i yderst prekære forhold, er hjemløse, lever af bijobs. Alligevel er de prekære unge begyndt at organisere sig. De spiller nu hovedrollen i mobiliseringen imod G8-mødet, fortæller Go Hirasawa.

Det er dog ikke kun neoliberalisme, der er et problem i Japan. Nationalisme har forbundet sig med det økonomiske credo.

– Neoliberalisme omfatter i Japan naturligvis de samme elementer som andre steder: Det er en diskurs, der kræver mindre stat og mere magt, samt privatisering af offentlige opgaver. Men for at sætte sådan et program igennem, er en stabiliserende faktor nødvendig. Det er i Japan nationalismen. Utilfredsheden, som de neoliberale reformer forårsager, skal afledes mod udlandet. Det har til en begyndelse haft de ønskede virkninger, men denne taktik fungerer ikke længere. Desværre spiller Japan imidlertid gennem dets ekstremt højt udviklede kapitalisme stadigvæk en rolle som drivkraft i Asien, siger Go Hirasawa i den tyske avis.

Fattig ø
Topmødet i Japan finder sted på øen Hokkaido – og øens lokale problemer vil også blive taget op i demonstrationerne, fortæller Go Harasawa.

– Hokkaido er en forholdsvis fattig provins, der er stærkt præget af landbrug. For fem år siden gik en by på øen fuldstændig fallit. Det er første gang, det er sket i Japan.

– Japan er et utroligt centraliseret land. Firmasæder, industri, forvaltning, alt det er koncentreret i de store byer midt i landet, i Tokio og Osaka. Regionerne i nord og syd har tilsvarende lidt indkomst, de lever af landbrug og til dels som støttepunkter for hæren.

Hokkaido ligner på den måde den tyske delstat Mecklenburg, hvor sidste års G8-møde fandt sted, mener Go Hirosawa. Der er mange lokale beboere, der er sure på regeringen og som har protesteret, fordi G8 finder sted hos dem og fordi de er imod de sikkerhedsregler, der skal sættes i værk – og den utilfredshed skal globaliseringsbevægelsen forsøge at binde an til, mener han.

Der er endvidere etniske problemer på Hokkaido.

– Hokkaido er ikke kun en region med økonomiske problemer. I Hokkaido lever også Ainu. Ainu’erne er et indfødt folk. Det har boet på Hokkaido fra før Japan koloniserede øen, og det må stadig i dag kæmpe for dets rettigheder. Gruppen, der forbereder protesterne på stedet, har organiseret et møde med de indfødte og har forsøgt at forbinde sig med dem.

Japanske erfaringer i Rostock
Go Hirasawa er aktiv i en gruppe med navnet No G8! Action. Han deltog sammen med en gruppe på ti japanere i blokaden af G8-mødet i Tyskland i sommeren 2007, blandt andet for at indsamle erfaringer til protesterne mod topmødet i Japan.

Der er dog store forskelle i måderne at organisere og diskutere mellem Europa og Japan. Go Hirasawa undrer sig blandt andet over, at deltagerne brugte så mange kræfter på at blive enige.

– I Tyskland eller Europa bliver hver eneste del af protesternes strategi og taktik diskuteret med alle, og det varer meget længe. Det var interessant at overvære, men det forekom mig ikke særlig praktisk.

I Japan organiserer man aktioner på en anden måde.

– Før aktioner eller protester vælger vi altid en eller to personer, som derefter styrer en større gruppe. Kommandanter er et forkerte ord, det handler mere om ansvarlighed. Alderen på personerne spiller ingen rolle. Det, der tæller, er erfaringen og evnen til at træffe de rigtige beslutninger i de afgørende øjeblikke. Hvis man bliver fængslet i Japan, får man for det meste 23 dage i varetægt. Derfor er det vigtigt at forberede aktioner godt og planlægge med gruppen; spontane aktioner er mindre egnede til det.

Politiets rolle vil formodentlig blive anderledes i Japan end i Europa, mener han.

– Vi forventer en situation under topmødet, der ligner den i Heiligendamm. Politiet griber det ganske vist for det meste anderledes an end i Europa: Åben magt er ikke skik og brug, politiet agerer mere spidsfindigt – for eksempel opsøger det politisk aktive i deres hjem og forsøger at intimidere dem. Det forsøger også på forhånd at arrestere organisatorer af protester. Og når der ikke foreligger noget eller ingen entydige organisatorer, der lader sig udpege, konstruerer det noget. Det er en meget typisk fremgangsmåde for det japanske politi.

Splittet japansk venstrefløj
En anden stor forskel mellem Europa og Japan er, at den japanske venstrefløj er mere splittet end den europæiske, fortæller Go Hirasawa.

– Venstrefløjsgrupper i Tyskland er godt forbundet med hinanden indbyrdes. Det har gjort indtryk på mig, hvordan det er lykkes at bygge en bred organisation op mod G8-mødet. I Japan er venstrefløjen fuldstændig splittet indbyrdes. Grupper bekæmper hinanden gensidigt i stedet for sammen at kæmpe for deres mål.

Go Hirasawa fortæller, at der er mange venstreorienterede antimilitaristiske grupper og fagforeninger i Japan. Der er desuden en venstrefløj, der daterer sig til opbruddet i 1960’erne, blandt andet troskister, og en yngre venstrefløj, der er opstået i løbet af 1980’erne: bevægelser mod fattigdom, mod boligløshed eller mod diskrimination af handikappede. Der er også en prekær Mayday-bevægelse.

Lige nu er en globaliseringskritisk bevægelse ved at vokse sig stærk i landet.

– Slaget i Seattle i slutningen af 1990’erne blev også hos os start på dette tema. Under G8 i Genoa var der en demonstration til den italienske ambassade, hvorudfra en globaliseringskritisk gruppe med navnet Anti-Capitalist Action blev grundlagt.

– En endnu vigtigere begivenhed for bevægelsen i Øst- og Sydøstasien var WTO-mødet 2005 i Hongkong. Det var et godt mødested for at lære hinanden at kende og udveksle erfaringer. Det forstærkede også elementet af gensidig solidaritet. Bevægelserne i Asien er ofte isolerede fra hinanden på grund af bindingen til de mange øer. Af denne grund håber vi på stor støtte til protesterne i Lake Toya gennem internationale aktivister i Japan, men naturligvis også gennem globale solidaritetsaktioner.