Annonce

7. februar 2008 - 14:41

Politi om bz’at hus: »Det er en hash-bule«

Unge i Silkeborg, har siden den landsdækkende bz-dag den 28. december 2007 opholdt sig i et forladt hus. Det er blevet brugt til hygge, møder, fester osv.

Ifølge de unge forstyrrer de ikke nogen ved at være der, men politiet i Silkeborg oplyser, at de har haft mange problemer med huset, som også blev besat i sympati med rydningen af Ungdomshuset i København den 1. marts 2007.

JPEG - 91.7 kb
Politi og naboer mener, at det besatte hus i Silkeborg er en hash-bule. Det afviser de unge blankt. Foto: Kathrine Rosengren

– Det har gennem længere tid været et problem, at huset bliver brugt som hash-bule og varmestue. Vi har fået henvendelser fra kommunen om, at vi skulle gribe ind over disse brugere af huset, siger vicepolitikommissær, John Toft fra Silkeborg Politi til Midtjyllands Avis.

Ifølge Midtjyllands Avis mener de nærmeste naboer også, at huset i længere tid har været brugt til narkohandel.

De unge afviser imidlertid beskyldningerne:

– I den tid jeg har været i huset, har jeg aldrig nogensinde set noget, der har med narko at gøre. Jeg ved virkelig ikke, hvor de har det fra. Det er ikke til at holde ud, at man ikke kan være nogen steder, uden der skal spredes rygter, siger en af husets brugere til Modkraft.dk.

JPEG - 80.8 kb
Husreglerne i Silkeborgs besatte hus: Ingen racisme. Ingen stoffer: Ingen sexisme. Ingen vold (indendørs). Ingen homofobi. Ingen hærværk. Ingen pansere. Masser af respekt. Foto: Simone Bang
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce