SF støtter Lissabon-aftalen

SF’s hovedbestyrelse opgav sidste weekend sin modstand mod ophævelse af de danske forbehold på EU’s rets- og militærpolitiske områder.

SF’s formand, Villy Søvndal, har dermed et forhandlingsmandat til et nyt »nationalt kompromis« i forhold til statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Det skete dog ikke uden modstand – og et enkelt medlem af hovedbestyrelsen har meldt sig ud i protest. Villy Søvndal mener dog han har fået en bred opbakning.

– Men det var selvfølgelig en hovedbestyrelse, der stiller krav. Til mig som forhandler og til de aftaler, som SF skal prøve at få med regeringen om både den nye traktat og forbeholdene, siger Villy Søvndal i en pressemeddelelse.

SF’s partiformand Villy Søvndal fik mandat af sit parti til at forhandle en ny EU-traktat med regeringen. Enhedslisten, Folkebevægelsen og en del SF’ere er stærkt utilfredse med SF’s EU-politik. Pressefoto.

Hovedbestyrelsens beslutning betyder, at SF bakker op bag Lissabon-traktaten og anbefaler at de nationale forbehold på det rets- og militærpolitiske område skal ophæves – under forudsætning af en »en ny politisk aftale«. ØMU forbeholdet vil partiet dog stadig fastholde.

Hvad den ny politisk aftale går ud på og hvilke krav, SF har til den, er mere uklare.

– Vi vil ikke være med til at ophæve forholdene uden at få klarhed for, hvad den danske regering vil bruge det til. Men kan vi få en klar aftale, vil SF til gengæld gerne gå forrest i debatten med befolkningen op til en folkeafstemning, siger Villy Søvndal.

– Men kravet er, at SF kan få en klar aftale med Anders Fogh Rasmussen om, at Danmark går aktivt og bredt ind i det europæiske samarbejde om en fælles europæisk politik for grænseoverskridende rets- og udlændingepolitik. Også forsvarsforholdet fik jeg mandat til at forhandle om en konkret aftale om de principper, som skal præge dansk deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde, siger partiformanden i sin pressemeddelelse.

Modstand mod beslutningen
Beslutningen i hovedbestyrelsen foregik dog ikke uden sværdslag. En tredjedel af hovedbestyrelsen var uenig, og et enkelt medlem, Erik Bach, har efterfølgende meldt sig ud af partiet, skriver politiken.dk.

»SF fjerner sig med sit ja til Lissabon-traktaten fra en del af sit socialistiske grundlag. Gennem ønsket om ophævelse af retsforbeholdet fjerner SF sig fra sit folkelige grundlag ved at acceptere, at centrale demokratiske beslutninger nu flyttes væk fra det nationale demokrati«, skriver Erik Bach i en pressemeddelelse.

»Ophævelsen af forsvarsforbeholdet vil medføre en evig kamp, om der er FN-grundlag bag militære aktioner, eksempelvis som ved Irakkrigen. SF træder med gårsdagens beslutning tættere på den politiske elites verdensopfattelse, og længere væk fra et bredt folkeligt grundlag, hvor befolkningens liv og erfaringer afspejles i den førte politik« skriver han endvidere.

Erik Bach vil nu forsøge at oprette et nyt parti på »den brede motorvej som tegner sig mellem SF og Enhedslisten«.

Enhedslistens kritik
Enhedslistens hovedbestyrelse holdt også møde i weekenden – og vedtog her blandt andet en resolution, der forsvarede det danske forbehold på retsområdet:

»De seneste år har EU’s retspolitiske tiltag entydigt handlet om at give politi- og retsmyndigheder flere beføjelser på bekostning af borgernes retssikkerhed. Det har vi set med den stærkt kritisable terrorlovgivning, øget overvågning og flere beføjelser til magtanvendelse og til efterretningstjenesterne«, hedder det blandt andet i resolutionen.

Enhedslistens EU-ordfører Per Clausen har, efter resultatet af SF’s hovedbestyrelsesmøde blev kendt, kritiseret SF for at tilslutte sig liberalisme, afdemokratisering og drømmen om EU som en supermagt. Per Clausen er især skuffet over at beslutningen betyder, at SF har opgivet at få Lissabon-aftalen sendt til folkeafstemning og at SF ikke betinger støtten til traktaten, at konfliktretten er sikret.

– SF vil ikke bruge godkendelsen af Lissabon-traktaten til at sikre retten til faglig konflikt for at undgå, at arbejdskraftens frie bevægelighed udnyttes til at presse løn og arbejdsforhold, siger Per Clausen med henvisning til den såkaldte Vaxholm-dom, hvor EU-domstolen underkendte den svenske fagbevægelses krav til et lettisk firma.

Konfliktret som betingelse for underskrift
Netop kravet om forsvar for konfliktretten samler i disse dage bredt i fagbevægelsen. Et fagligt initiativ, der kalder sig Fingrene væk fra Konfliktretten, starter onsdag den 6. februar en underskriftindsamling for at presse regeringen og statsminister Anders Fogh Rasmussen til ikke at underskrive EU-traktaten uden at konfliktretten er sikret.

Bag kampagnen står blandt andet LO i Storkøbenhavn, Århus, Odense, Randers og Esbjerg. Den bakkes desuden op af den faglige venstrefløj omkring Fagligt Ansvar.