USA: Krig på hjemmefronten

En sen sommeraften i 2005 går den 20-årige veteran Matthew Sepi ned til den lokale 7-eleven. Han kan ikke sove, minderne om drabet på en civil i Irak bliver ved med at dukke op, hver gang han lukker øjnene for at lægge sig til at sove. Han behøver alkohol for at falde i søvn. Inden han forlader hjemmet bevæbner han sig, han bor i et hårdt kvarter, og han føler sig ikke tryg uden sit våben.

På vej hjem fra butikken møder han to bandemedlemmer, som han oplever som truende, og uden at tænke over det, trækker han, som han ville have gjort det i Irak, sit våben. Han slår den ene ihjel og sårer den anden.

Den unge veterans historie er sørgeligvis ikke enestående, overalt i USA er hjemvendte veteraner fra Irak og Afghanistan involveret i mord og vold med døden til følge.

Da New York Times søndag 13. januar fortalte historien om Matthew Sepi kunne avisen således samtidig afsløre, at 121 veteraner fra den såkaldte »krig mod terror« – veteraner fra Irak og Afghanistan – har begået drab eller vold med døden til følge, efter de har forladt hæren.

Ofrene
En tredjedel af ofrene har været familiemedlemmer, oftest kærester og koner - og få i tilfælde veteranernes egne børn. Blandt andet kan New York Times fortælle, at et af ofrene var et toårigt barn, som blev kastet mod en væg og senere døde af sine skader. Barnets far var hjemme efter at have deltaget i kampene omkring Faluja. En fjerdedel af ofrene er soldaterkammerater, mens resten af ofrene ikke kendte deres gerningsmand.

Hvad der er særligt slående ved tallene er, at gerningsmændene – i modsætning til langt de fleste andre, der bliver dømt for mord i det
amerikanske samfund - oftest ikke har nogen forudgående kriminel løbebane.

Overbebyrdet militært hjælpesystem
Hovedforklaringen bag drabsstatistikken er, ifølge psykiatere og psykologer, Post Traumatisk Stress Disorder og andre mentale lidelser forårsaget af oplevelserne i krig.

Selvom den amerikanske hær har lært af Vietnam-krigens mange sørgelig veteran-historier, har hverken hæren eller de sociale myndigheder været i stand til at tage hånd om de hjemvendte veteraner.

Således beskrev en Pentagon-rapport sidste år »The Military health system« som overbebyrdet og ude af stand til at tage sig af de psykiske problemer, som de hjemvendte veteraner har.

Resultatet af den manglende omsorg betyder, at veteranerne i det amerikanske samfund er overrepræsenteret i forhold til blandt andet drab, kriminalitet, hjemløse, misbrug af børn, stof- og alkoholmisbrug.

Selvmord er udbredt
Også i selvmordsstatistikker er veteranerne stærk overrepræsenteret. Således viste en nyligt offentliggjort CBS-undersøgelse, at hver uge i 2005 begik 120 veteraner fra Irak og Afghanistan selvmord. På årsbasis betyder det, at over 6.200 veteraner sidste år begik selvmord.

Sandsynligheden for, at en veteran begår selvmord er på den vis over dobbelt så stor som for en civil amerikaner. Og særligt de helt unge veteraner mellem 20 og 24 år er i faregruppen. At tage sit eget liv er for en uhyggelig stor gruppe af dem den eneste vej ud af krigen.