Videoovervågning med tvivlsom effekt

I Aalborg er det allerede nu besluttet at sætte videokameraer op i Jomfru Ane Gade, der er byens primære forlystelsesgade med værtshuse og diskoteker. I Århus mødes byens socialdemokratiske borgmester, Nicolai Wammen, og den radikale rådmand Peter Thyssen onsdag den 9. januar med Østjyllands politidirektør, Jørgen Illum, for at få sat videoovervågning i værk i den jyske hovedstad. Det forventes, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udpege områder af Århus, hvor overvågningen skal sættes i op.

Det er tvivlsomt om videoovervågning hindrer vold og skaber mere tryghed, viser flere undersøgelser.

Også i København er øget overvågning i opmarch. Byens overborgmester Ritt Bjerregaard holder fredag den 11. januar møde med ledelsen af Københavns politi for at diskutere muligheden for at etablere videoovervågning i bestemte dele hovedstaden. Meget tyder på, at Strøget i Indre By og Nørrebrogade på Nørrebro vil blive overvåget.

Diskussion af forøget videoovervågning er senest blusset op efter flere tragiske knivdrab, senest på en 19-årig gymnasieelev ved Kongens Nytorv lørdag den 5. januar. Tilhængerne af øget videoovervågning tæller både fremtrædende politikere, blandt andet justitsminister Lene Espersen, og politirepræsentanter.

Kravet om overvågning bliver rejst med baggrund af en lovgivning om tv-overvågning, der trådte i kraft i sommeren 2007.

Begrundelsen for den øgede overvågning lyder, at det vil virke kriminalpræventivt, hjælpe politiet med opklaringsarbejdet samt skabe øget tryghed.

Men såvel danske forskere, justitsministeriets egne rapporter og undersøgelser fra Sverige, Norge og England tyder på, at i hvert fald den kriminalpræventive effekt af overvågning er meget begrænset.

Begrænset effekt i England
England, er indtil videre det land, der har indført det mest omfattende system til overvågning. Det engelske system kaldes Closed Circuit TV, CCTV, blev oprindeligt opbygget som modsvar på truslen om bombeaktioner fra IRA, men er siden blevet udvidet som et middel mod kriminalitet. Der er ifølge britiske aviser opsat cirka 1,4 millioner overvågningskameraer i landet. Det svarer omtrent til ét kamera per 14. indbygger.

I februar 2005 udkom en rapport, »Assessing the impact of CCTV – The impact of CCTV: fourteen case studies«, hvor effekten af CCTV blev vurderet.

I rapporten vurderes effekten som i bedste fald varieret.

»Troen på at CCTV alene kan imødegå komplekse sociale problemer er ekstremt urealistisk. I bedste tilfælde kan CCTV bruges sideløbende med andre former for foranstaltninger for at skabe nogle forandringer, men det er intet universalmiddel, og der er stadig meget, der skal læres om, hvordan det udnyttes maksimalt«, hedder det blandt andet i konklusionen.

Forsker: Ingen ved om det virker
I Berlingske Tidende advarer forsker i videoovervågning Anders Albrechtslund fra Aalborg Universitet mod yderligere overvågning, før effekten kan dokumenteres.

– Risikoen er en masse kameraer og ingen resultater, siger Anders Albrechtslund til avisen.

– Det kan godt være, at det er en god idé. Jeg ville gerne overbevises, men ingen ved endnu, om videoovervågning overhovedet virker, siger han.

Betænkning: Tvivlsom effekt
Justitsministeriet konkluderede ifølge Berlingske Tidende i en betænkning fra 2006 også at effekten var tvivlsom: »Det er vanskeligt at angive en entydig, overordnet konklusion om effekten af TV-overvågning«.

Betænkningen refererer til undersøgelser fra både Norge og Sverige. I Norge skal overvågningskameraers effekt på kriminalitet i Oslos centrum ikke have haft væsentlig effekt ud over færre cykeltyverier. Og i Sverige skal en undersøgelse i to områder af et bycenter være særdeles tvetydig: I det ene område er sket betydelig mindre kriminalitet, mens der ikke kunne måles nogen effekt i det andet.

Ifølge den samme redegørelse skal en sammenfatning af undersøgelser i England vise, at videoovervågning på offentligt tilgængelige områder kun havde en marginal effekt, der reducerede kriminaliteten med tre procent.

Politisk modstand
De eneste politiske modstandere i af øget overvågning i Folketinget synes at være Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

– Vi synes, at der er principielle overvejelser om privatlivets fred. Vi er bekymret for, hvem der overvåger, og om overvågningsbånd kan ende i de forkerte hænder, siger Simon Emil Ammitzbøll, der er retspolitisk ordfører for Det Radikale Venstre til politiken.dk.

Kort sagt mener modstanderne af overvågning, at videoovervågning ikke forebygger spontan kriminalitet, og at prisen for at politiet kan bruge overvågning i opklaringsarbejdet, er for høj.

Også SF’s retsordfører, Anne Baastrup, betoner manglende sikkerhed for, at overvågningen ikke vil blive misbrugt, som hoved-modargumentet, og hun mener, at alt overvågning derfor bør registreres af Datatilsynet.

– Jeg vil have sikkerhed for, at kameraet er sat op af en professionel, og at det kun er politiet, som kan se optagelserne. Og så vil jeg have registreret, hvor der er overvågning – det er den eneste måde, vi kan slippe for, at der konstant er mulighed for at snage i folks liv. Vi skal have lov at gå, hvor vi vil uden risiko for pludselig at ende på forsiden af avisen, siger Anne Bastrup til politiken.dk.

Enhedslistens retsordfører, Line Barfod mener, at problemet med overvågning ikke kun handler om video.

– Den personlige frihed er friheden til at gøre, hvad du vil, uden at andre ved det. Det er en grundlæggende rettighed i et demokrati og en retsstat. Og vi får mindre og mindre personlig frihed. Når man lægger cpr-oplysninger, dankort, dataovervågning sammen med antiterror-registrering, er der ikke meget personlig frihed tilbage i dag, siger hun.