Da det danske politi den 8. december 2007 udleverede oplysninger om danske statsborgere til det svenske politi, skete det efter retningslinjer i en hemmeligstemplet manual. Oplysningerne, der resulterede i, at 17 danskere blev tilbageholdt af svensk politi, blev udleveret af det såkaldte SIRENE-kontor, der organisatorisk hører under Rigspolitiet, og dets virksomhed styres af retningslinjer, som er stemplet »fortroligt«.

Chefen for Det Nationale Efterretningscenter, Kim Kliver, fortalte tirsdag den 18. december ellers Modkraft.dk, at oplysningerne er udleveret i henhold til en bekendgørelse om kriminalregistre, der er udstedt af det danske justitsministerium.
Men SIRENE-kontoret, der organisatorisk nok hører under Rigspolitiet i Danmark, styres efter en manual, der ikke er offentligt tilgængelig, og hvis grundlag er udstukket af bestemmelserne i Schengen-konventionen.
Ifølge den hemmelighedsstemplede manual, der dog er tilgængelig på internettet, skal politimyndighederne følge den nationale lovgivning – og dog indholder bestemmelserne også undtagelsesbestemmelser her for: »Såfremt den målrettede kontrol ikke er tilladt i henhold til den nationale lovgivning, hentes på passende måde alle eller dele af oplysningerne uden at personernes opmærksomhed henledes herpå«, står der i manualen.
Personfølsomme oplysninger uden for fælles arkiv
SIRENE er en forkortelse for »Supplementary Information Request at the national Entry«, dvs. en informationsudvekling om EU-borgere mellem landene. SIRENE-kontorerne står for udveklingen af de personfølsomme oplysninger, der ikke er indeholdt i det fælleseuropæiske register, Schengen Informations System, SIS. Oplysningerne i SIS er meget kortfattede og veldefinerede, mens SIRENE-kontorerne står for det den tidligere justitsminister Frank Jensen har kaldt »mere følsomme supplerende oplysninger«.
Den fortrolige manual, der styrer SIRENE-kontorets virke, er i Danmark officielt kun kendt af Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. End ikke folketingsmedlemmer uden for udvalgene kan ikke få udleveret manualen i den fulde ordlyd.
Krav om offentliggørelse afslået
Flere organisationer, forsvarsadvokater og menneskerettighedsaktivister har dog forsøgt af få de danske myndigheder til at fremlægge manualen. Det det er indtil videre blevet afslået.
I marts 1999 forsøgte en advokat ifølge hjemmesiden fred.dk at få en dommer til at acceptere, at manualen blev fremlagt. Sagen drejede sig om lovligheden af Esbjergs Politis opbevaring af fingeraftryk fra RI-BUS-aktivister. Men dommeren nægtede at fremlægge det fortrolige dokument.
I august 2000 afgjorde Højesteret desuden, at den ikke ville hjælpe en gruppe borgere med at få SIRENE-manualen offentliggjort. Foreningen Grundlovsværn 1997 havde fået afslået aktindsigt i justitsministeriet og anket afslaget til højesteret.
Lagt ud på internettet
Hvad de danske myndigheder ikke ville, var der dog fredsaktivister der var villige til: De lagde ordlyden af manualen ud på internettet – på dansk på hjemmesiden fred.dk.
Efter at hjemmesiden fred.dk havde lagt manualen ud på internettet fastholdt justitsministeriet i marts 2002 fortsat at opretholde fortrolighedsstemplet. I et svar til journalisten Tom Vilmer Paamand fra fredsorganisationen Aldrig Mere Krig, der står bag hjemmesiden fred.dk, skrev justitsminister Lene Espersen at »den daværende Shengen-eksekutivkomité traf den 14. december 1993 beslutning om, at visse Schengen-dokumenter, herunder SIRENE-manualen, skal behandles fortroligt. Fortrolighedskravet er fortsat gældende. Dette gælder uanset, om en udgave af SIRENE-amnualen måtte være tilgængelig på Internettet«.
Dele af SIRENE-manualen blev dog afklassificeret et halvt år efter. Det drejede sig dog kun om de ukontroversielle dele af manualen. En censureret udgave har været tilgængelig i Den Europæiske Unions Tidende siden februar 2003.
Benægter brud med national lovgivning
I 1998 blev den daværende justitsminister Frank Jensen (S) afkrævet en forklaring på manualens forunderlige dementering af sit eget krav om at følge de nationale lovgivninger. Det sket på gennem forespørgsler i Folketinget af det daværende medlem af Folketinget, Frank Dahlgaard.
Frank Jensen afviste i sit svar, at danske polititjenestemænd kunne pålægges at bryde dansk lovgivning, når de indhentede og videregav oplysninger eller ved overvågning. Men han afviste ikke rigtigheden af citaterne fra manualen, der angav muligheden og berettigelsen heraf.
Efterretningstjeneste indblandet i informationsudveksling?
Frank Jensen afviste desuden at der var indblandet efterretningsarbejde i de oplysninger der kunne bliver givet frem og tilbage mellem SIRENE-kontorerne i de enkelte lande, sådan som flere juridiske retseksperter havde hævdet. Ikke desto mindre modtog Modkraft.dk i december en højst kryptisk besvarelse fra Politiet Efterretningstjeneste, PET, da portalen forhørte sig om tjenesten havde været indblandet i informationsudvekslingen mellem dansk og svensk politi den 8. december.
»PET kommenterer ikke konkrete sager. Men det kan bekræftes, at der eksisterer et tæt samarbejde mellem de danske og svenske myndigheder, blandt andet med henblik på opretholdelse af den offentlige orden og sikkerhed«, lød den officielle besparelse på Modkrafts spørgsmål, om PET havde været involveret i informationsudvekslingen.
Spørgsmål til justitsministeren
Ifølge flere af de tilbageholdte danskere, der blev holdt i varetægt af svensk politi, var oplysningerne, som tilflød det svenske politi imidlertid ukorrekte. Demokratisk set er tilbageholdelserne også stærkt problematiske. De tilbageholdte danskere blev forhindret i at udøve deres demokratiske rettigheder til at forsamles til en lovligt indkaldt demonstration – alene med henvisning til at forventning om deltagelse i uroligheder.
Det har fået Enhedslistens folketingsmedlem Line Barfod til at stille justitsminister Lene Espersen to paragraf 20-spørgsmål.
Det ene lyder: »Mener ministeren, at det er i orden, at dansk politi videregiver oplysninger om danske statsborgere, der alene har været sigtet og ikke dømt og kun for fx deltagelse i en demonstration, til svensk politi, velvidende, at konsekvensen bliver at de danske borgere ikke får mulighed for at deltage i en fuldt lovlig demonstration?«.
Og det andet: »Er det efter ministerens opfattelse i overensstemmelse med dansk og international ret, at nægte EU-borgere indrejse i et andet EU-land alene med henvisning til, at de pågældende personer enten har været sigtet i en straffesag eller at de er tidligere straffet?«.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96