Udkørte jordemødre protesterer

Der er alvorlig krise blandt de danske jordemødre. En tredjedel af samtlige jordemødre føler ikke, at de kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt, og 44 pct. af basisjordemødrene føler ikke, at de er i stand til at behandle de gravide på »en menneskeligt forsvarlig måde«. Af sidstnævnte overvejer 67 pct. derfor alvorligt at kvitte jobbet.

De danske jordemødrer er plaget af stress og ringe arbejdsglæde. På Hvidovre Hospital har de fået nok, og protesterer mod nye besparelser.

Det viser en arbejdsmiljøundersøgelse foretaget af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, offentliggjort i det seneste nummer af fagbladet Tidsskrift for Jordemødre.

– Det er et meget negativt billede, der tegnes her, og det kan ikke undgå at slå følelsesmæssigt ind hos den enkelte og at påvirke hele arbejdsmiljøet, siger psykolog og direktør for Center for Stress, Jeanett Bonnichsen til fagbladet.

Ifølge Bonnichsen er den udprægede oplevelse af nederlag og magtesløshed blandt jordemødrene med til at give en generel stemning af opgivenhed og håbløshed, som »naturligvis vil sætte sit præg på arbejdsmiljøet«.

– De fleste magter ikke at befinde sig i så negativt et felt dag ud og dag ind. Alle mennesker har brug for succesoplevelser på deres arbejde, siger hun til Tidsskrift for Jordemødre.

Jeanett Bonnichsen foreslår derfor, at arbejdspladserne prioriterer en løbende dialog, bl.a. om hvad man vil med sit fag og hvad der er vigtigst at nå, når ressourcerne er knappe.

Protester mod nedskæringer
Og netop knappe ressourcer er omdrejningspunktet for en aktuel protest blandt jordemødre på Hvidovre Hospital.
Her har hospitalsledelsen lanceret en besparelse, der ifølge jordemødrene forringer deres arbejdsvilkår samt vilkårene for de fødende i en grad, som »får bægeret til at flyde over«.

– Sidste år sagde vi farvel til tilbuddet om gratis gymnastik for gravide. For to år siden blev jordemoderbesøget i uge 22 sparet væk, og med omlægningen til de nye regioner er adgangen til hjælp fra hospitalets fysioterapeut ved bækkensmerter blevet stærkt begrænset, forklarer jordemoder Kirsten Hasmann.

De aktionerende jordemødre har i protest mod nedskæringerne sat gang i en informationskampagne samt to underskriftindsamlinger; en intern på hospitalet og en ekstern på internettet, hvor over 13.000 i skrivende stund har skrevet under.

I første omgang kræver jordemødrene besparelserne taget af bordet.

– Det er det første mål. Men på længere sigt mener jeg, at det drejer sig om at få diskuteret og gjort noget ved svangreomsorgen i hele regionen, siger Kirsten Hasmann til Tidsskrift for Jordemødre.

Forbereder sig på konflikt
Ifølge fagbladet fylder risikoen for en konflikt i form af arbejdsnedlæggelser i forbindelse med forårets overenskomstforhandlinger allerede en del blandt tillidsrepræsentanter og menige jordemødre.

På et møde i Jordemoderforeningens hovedbestyrelse blev det i den forbindelse besluttet, at det mest effektive vil være at strejke på funktioner frem for at lade hele arbejdspladser nedlægge arbejdet. Jordemødrene gik senest i strejke ved overenskomstforhandlingerne i 1999.