Skyldige i optøjer, fordi de valgte at blive i demonstration

– Hvorfor gik du ikke væk?

Sådan spurgte anklageren i masseretssagen mod 26 deltagere i en ungdomshusdemonstration igen og igen, da de to første tiltalte blev afhørt i sagen i Københavns Byret, mandag den 3. december.

– Jeg kunne ikke komme væk, politiet stod skulder ved skulder og spærrede sidegaderne af, lød essensen i de to meget unge menneskers forklaringer.

Spørgsmålet var møntet på, hvorfor de var forblevet i demonstrationen den 1. marts efter at enkelte demonstrationsdeltagere var begyndt at konfrontere politiet med kasteskyts, hvorved demonstrationen ifølge loven havde forvandlet sig fra en lovlig forsamling til et såkaldt opløb.

Slangebøsser og butterflyknive på Blågårds Plads
Anklageren indledte retssagen med at tegne et dramatisk billede af hele begivenhedsforløbet om eftermiddagen torsdag den 1. marts, den dag Ungdomshuset blev ryddet.

Hun beskrev, hvordan op mod 1.000 mennesker havde forsamlet sig på Blågårds Plads på Indre Nørrebro, angiveligt for at protestere over den »fogedforretning«, som politiet havde udført om morgenen, da de ryddede det ulovligt besatte Ungdomshus på Jagtvej 69.

Hun beskrev, hvordan der ifølge politiet havde hersket en »aggressiv stemning« på pladsen, og hvordan politiet havde observeret personer bevæbnet med bl.a. slangebøsser og butterflyknive.

Og hun beskrev, hvordan mængden havde sat sig i bevægelse og senere umotiveret angrebet politiet voldsomt. Politibetjente på gaden havde ikke observeret nogen af de tiltalte, erkendte hun, men det skyldtes, at de havde været tvunget til at søge beskyttelse for sten- og flaskeregnen bag deres køretøjer.

Hun fortalte også, at da demonstrationsoptoget var nået op på Nørrebrogade ved Sjællandsgade, måtte alle deltagere have hørt, at politiet tre gange oplæste den såkaldte opløbsformular, der påbyder de tilstedeværende at fjerne sig.

Politiet havde endda oplyst, hvordan demonstranterne kunne komme væk ad Kapelvej, anførte hun.

De forreste demonstranter, heriblandt de 26, havde imidlertid valgt at fortsætte deres fremtrængen imod politiet.

To dage til at se riot-video
Helt overordnet var påstanden, at de 26 skulle have forladt demonstrationen, da den udviklede sig voldeligt. Når de ikke gjorde det, og når de ovenikøbet valgte at fortsætte op ad Nørrebrogade efter forkyndelsen af opløbsformularen, beviser det ifølge anklagemyndigheden, at de 26 havde tilsluttet sig uromagerne, og at de dermed er medskyldige i det, der foregik omkring dem, også selvom de ikke selv aktivt har deltaget i f.eks. sten- og flaskekast.

At dømme ud fra anklagerens præsentation og forsvarernes spørgsmål og protester kommer retssagen især til at dreje sig om, hvorhenne i demonstrationen, de tiltalte befandt sig, hvorvidt de kunne forlade denne, og om de i det hele taget hørte, at politiet oplæste opløbsformularen.

Sagen genoptages mandag den 10. december, hvor yderligt seks tiltalte skal afhøres. På et senere tidspunkt indkalder anklagemyndigheden ledende politifolk som vidner.

Da de betjente, der rent faktisk foretog anholdelserne af de 26, som nævnt ikke har observeret noget af betydning for sagen, vil de ikke blive indkaldt som vidner.

Der er afsat to hele dage til gennemgang af sagens omfattende videomateriale, der udover optagelser fra TV2-News også omfatter mange og meget detaljerede optagelser fra civilklædte betjente, der i forbindelse med demonstrationen var posteret flere strategiske steder på Nørrebrogade.