Offentligt ansatte strejker over hele Europa

Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger er i gang med at forberede sig til forårets mulige storkonflikt, når de nye overenskomster for det offentlige område skal indgås. Det eneste, der kan hindre det, er markante lønstigninger.

Plejepersonale demonstrerer foran Christiansborg den 21. juni 2007. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Syv ud af ti offentlige ansatte forventer en storkonflikt foråret, viser en undersøgelse fortaget af Ugebrevet A4. Det er især blandt sygeplejerskerne og social- og sundhedsassistenterne at der er mange, der erklærer sig klar til at strejke, hvis de ikke får markante lønstigninger.

Det offentlige arbejdsmarked i Danmark har i de sidste to år været præget af flere markante arbejdskampe. Det er især pædagogisk personale og social- og sundhedsassistenter, der har været ude i blokader, strejker og andre aktionsformer i de sidste år.

Det er imidlertid ikke kun i Danmark, at aktioner breder sig blandt de offentligt ansatte. Det er en generel tendens i en lang række europæiske lande: I Frankrig, England, Tyskland, Portugal, Finland og Tjekkiet har offentligt ansatte været i aktion for bedre arbejdsforhold i det sidste år.

Forskellige anledninger, men generel utilfredshed
Anledningerne til utilfredsheden er forskellig fra land til land og personalegruppe til personale gruppe. I Frankrig har togpersonalet for nyligt strejket imod forringelser i pensionsvilkårerne, mens togpersonalet i Tyskland i samme periode har nedlagt arbejdet for at opnå lønforbedringer.

I Finland truede op imod 16.000 organiserede sygeplejersker, laboratorieteknikere, fysioterapeuter og jordemødre i november 2007 med opsigelser, hvis de ikke opnåede lønforhøjelser, mens postarbejderne i Storbritanien har ført en ugelang strejke op til juletravlheden i december.

I foråret 2007 nedlagde alle kommunalt ansatte i Storbritannien arbejdet for at få bedre løn- og arbejdsforhold, og tirsdag den 20. november fik loko-førerne i Frankrig følgeskab af 5,2 millioner offentligt ansatte – bl.a. postarbejdere, sundhedsansatte, lærere og politibetjente – der protestede mod planlagte nedskæringer i den offentlige sektor i landet – blandt andet nedlæggelsen af 22.000 lærerstillinger.

Det er med andre ord i hele Europa - fra Portugal over Tjekkiet til Danmark - at sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, brandmænd og socialrådgivere kræver bedre arbejdsforhold.

Nyt ledelsesparadigme
Baggrunden for aktionsbølgen blandt de offentligt ansatte er blandt andet et nyt ledelsesparadigme for den offentlige forvaltning, »New Public Manegement«, mener professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.

Han begrunder i Ugebrevet A4 de mange strejker med pressede arbejdsforhold på grund af mangel på respekt, anerkendelse og mening med arbejder:

– Regeringen presser og presser vilkårene – fra pensionsvilkår til resultatforbedringer. Og presset fra brugerne er større. Evalueringsskemaer, brugerbestyrelser, valgfrihed og så videre. De offentligt ansatte er ofre for, hvad jeg kalder »firmatiseringen« af den offentlige sektor, siger han

– Alt drejer sig om at udvikle entreprenørrollen, varen skal leveres, det hele skal køre som i et privat firma, samtidig med at »manualiseringen« breder sig. Altså det, at det hele styres strammere og strammere med en strøm af målinger, kontrol og evalueringer, uden at man får mere tid eller anerkendelse for sin faglighed. Den enkelte ansatte får ikke lov til at udfolde sig, der er ikke plads til arbejdsglæden.

Radikalisering
Presset på arbejdsforholdene betyder, at de offentlige ansatte mener, at grænserne er nået.

– Der er sket en radikalisering af de offentligt ansatte i hele Europa, og vores politikere kan godt berede sig på chok efter chok. Vi har kun set begyndelsen. De strejkebølger, vi ser lige nu, er en kraftig advarsel, et opråb eller en protest, der skal tages alvorligt, siger han til Ugebrevet A4.

Henning Jørgensen mener derfor, at den traditionelle forestilling om arbejdskonflikter, ændrer sig:

– Mange har hele tiden troet, at det er den private sektor med arbejderne på den ene side og de fæle kapitalister på den anden, hvor de store arbejdskonflikter vil finde sted. Men sådan er det slet ikke mere. Den private sektor har ikke råd til storkonflikter. Man finder løsninger, man har »just in time« processer, man innoverer. Brændpunktet har flyttet sig til den offentlige sektor, og selv om man fortsat har tjenestemandslignende konstruktioner i dele af Europa, så er det sket med tjenestemandsånden, siger han.