Sabotageaktion tilspidser situationen i Frankrig

De franske højhastighedstoglinjer blev natten til onsdag den 21. november ramt af en koordineret sabotageaktion.

Ingen kom til skade ved aktionen, der rettede sig mod at beskadige installationer på i alt fire banestrækninger spredt ud over hele landet. Ved at kappe kabler og sætte ild til signalanlæg er det lykkedes aktivisterne at lamme det mest af TGV-transportsystemet.

Faglige aktivister saboterede natten til onsdag den 21. november installationer på fire banestrækninger for højhastighedstog i Frankrig.

Ifølge avisen Liberations hjemmeside udtaler repræsentanter for det statslige franske togselskab SNCF, at det er militante fagforeningsaktivister, der har udført aktionen.

Aktionen kommer netop som de franske togarbejdere og deres arbejdsgivere onsdag sætter sig til forhandlingsbordet for at finde en løsning på den strejke, der i snart to uger har lammet store dele af den offentlige transport i landet.

Ifølge SNCF’s talsperson er sabotageaktionen et forsøg på at ødelægge forhandlingerne. Også fagforeningsledere har taget afstand fra aktionen, som de hævder skader fagforeningernes interesser.

Social protest mod planer om forringede pensionsforhold
Strejken blev udløst, da præsident Nicholas Sarkozy offentliggjorde sine planer om at forringe de franske banearbejderes pensionsforhold, der tillader dem at gå på pension tidligere end andre franske arbejdere.

Ifølge iagttagere udgør pensionsindgrebet det første større element i et omfattende nyliberaliseringsprogram planlagt af den nyvalgte præsident, der tirsdag den 20. november udtalte, at indgrebet var nødvendigt, hvis Frankrig skulle kunne konkurrere i den globale økonomi.

Den franske togarbejdere har i strejken fået følgeskab af andre offentlige ansatte, bl.a. lærere og arbejdere fra energisektoren.

I den britiske avis The Guardian forklarede en fransk togarbejder for en uge siden strejkens baggrund på denne måde:

– Jeg fik ansættelse ved jernbanen i 1976 i en alder af 18. Jeg har brugt 30 år på at reparere og vedligeholde togsignaller i al slags vejr og med skæve arbejdstider.

Den 49-årige togarbejder fortsætter:

– Selv her ved enden af en lang karriere er min månedsløn 2,200 euro. Som det er nu, kan jeg trække mig tilbage, når jeg fylder 55. Indgrebet vil betyde, at jeg skal arbejde længere uden at få noget igen. De unge jernbanearbejdere, der må brødføde en familie på en månedsløn på 1,500 euro, kan knap nok overleve.

Togstrejke måske sidste forhindring på vejen mod nyliberalisering
Togstrejken er upopulær i store dele af den franske befolkning, der klager over problemer med at komme til og fra arbejde. Meningsmålinger viser, at Sarkozy stadig har opbakning til sit nyliberaliseringsprogram fra et flertal.

Fra flere sider er forventningen, at præsidenten nu udviser den »fasthed«, som han i 2005 udviste overfor indvandrerunge under forstadsurolighederne.

Nogle taler sågar om, at det her er Sarkozy’s »Thatcher-øjeblik« med henvisning til jernlady’ens afgørende konfrontation med den britiske minearbejdere i 1984.

Da det endelig lykkedes Thatcher at besejre minearbejderne, var vejen banet for omfattende reformer af det britiske samfund.

Gaden, ikke præsidenten, har magten i Frankrig
Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt Sarkozy har magten til at gennemføre programmet. For som en studerende fra det oprørske Nanterre-universitet i Paris udtaler i The Guardian:

– Vi tror på gadens magt. I Frankrig vindes de sociale kampe altid på gademe. Sådan har det altid været og sådan vil det altid være. Det her handler om, hvilken slags samfund vi vil have. Ønsker vi, at liberalismen skal regere? Eller ønsker vi et samfund, der bygger på solidaritet og lighed?

Frankrigs historie vidner om, at den unge mand har ret. Senest i 2006 lykkedes det en koalition af studerende og arbejdere at få daværende præsident Chirac til at opgive en upopluær arbejdsmarkedsreform. En nyvalgt Chirac forsøgt også en pensionsreform allerede i 1995: Også den gang måtte projektet opgives på grund af folkelig modstand udtrykt på gaden.