En talsperson for Anti-Racistisk Netværk i Århus blev natten til søndag den 18. november overfaldet med slag og spark i det centrale Århus.
Fire unge med tilknytning til det anti-racistiske miljø i byen blev passet op af en nazi-lignende person foran et værtshus. Ifølge Stiften.dk sprang yderligere to nazister pludselig på de unge, som flygtede fra stedet.
En af dem blev dog indhentet kort derfra og overdænget med slag og spark, indtil hans kammerater vendte om for at hjælpe ham.
Anti-racisterne har efterfølgende udpeget den kendte nazist L.R.E. som en af gerningsmændene. Han er tidligere medlem af både nazi-hooliganggruppen White Pride, det højreekstreme netværk Dansk Front samt »Århus Mod Moskeen«.
Overfaldet er meldt til politiet, der nu efterforsker sagen.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96